Browse Tag

vejret

14 grader og lang weekend

Det er 14 grader i London, Johan har kørt på arbejde i åben bil og nu tager vi på miniferie i Devon! Det er lige til at holde ud!

Det er koldt!

Vi har haft lang tid med kedeligt regnvejr herovre, men i dag skinner solen fra en skyfri himmel og det hele er meget smukt! Desværre er det s…. koldt, som det jo oftest er om vinteren på de helt klare dage. Faktisk så koldt, at det for en gangs skyld er koldere i London end i Danmark. Det er eller ikke så frygtelig ofte det sker.

EDIT: That’s more like it.

Sikke I regner!

Vi ser og læser jo stort set kun danske nyheder herovre. Vi ved egentlig ikke hvorfor – især ikke i betragtning af at den samlede danske nyhedspresse mere eller mindre er blevet til et mix mellem En Skør Verden (“se video af hund på skateboard”) og Se og Hør (Marys mave, Lenes ferier og Helles emails). Men i øjeblikket er det meste af nyhedernes opmærksomhed rettet mod himlen. Og det er lidt underligt at læse om stormflod i Danmark når man kigger ud på en knastør London. Så føler vi os pludselig lidt længere væk fra jer alle sammen.

Men vi så en video af en særdeles oversvømmet Ryvang Station i gå, så vi kan da godt forstå hvorfor det får lidt opmærksomhed når man sidder midt i det!

Vi håber bare vejret herovre holder tørt på fredag når vi skal i Legoland!

Exceptionelt vejr i Skagen

Det er altid sjovere når det er godt vejr. Skagen er ingen undtagelse! Og i år har vi altså været fantastisk heldige, for solen har stort set skinnet hver eneste dag, og vi har kun fået et par dråber en enkelt gang. Men mest exceptionelt er altså at vi har haft et par dage stort set uden vind! På billedet ser I Vesterhavet ved solnedgangstid. Vi kan ikke huske nogensinde at have set solen gå ned over et blikstille hav i Skagen. Kanon!!