Johan endte med at flyve til Danmark i torsdags. Han har simpelthen ikke fløjet nok på det sidste. Men det gav en ekstra dag sammen med børnene, og det var tiltrængt efter 10 dage væk – for både far, drenge og mor! Desværre blev det jo så vekslet ind for en Range Rover, som ville have været guld værd lige nu! Vi har lånt Faster Caros bil, og det er jo vildt sødt af hende. Den kører godt og er helt i orden, så det er lige før vi glemmer at det tog os 2 timer at rydde den op og gøre den rent inden vi kunne køre. Men problemet er mest at der Ikke er aircondition når det er 28 grader. Vi sveder!! Meget! Men familien er på tur og det er megahyggeligt.
transport
Turen til Danmark er begyndt
Vi har efterhånden længe lagt an til at skulle på sommerferie i Danmark. Johans arbejde gør det ikke ligefrem nemt at planlægge, så vi har skulle holde gryden i kog i et stykke tid. Men nu ser det ud til at lykkes!
Signe et i fuld sving med at pakke. Onkel Jakob og Randi fået en ekstra kæmpetaske med hjem med alt det gylle vi ikke har plads til. Vores tur til Danmark bliver nemlig ikke så lige til.
Johan begyndte faktisk turen til Danmark i går eftermiddags, da han tog til Weybridge. Her stødte han til sine kollegaer inden en stor præsentation i dag. Direkte fra præsentationen er turen nu gået til Heathrow, hvor han flyver til San Francisco om et par timer. Efter små 24 timer på jorden vendes næsen mod Europa igen, men desværre Franfurt hvor han transferer til Berlin. I Berlin onsdag aften til Pearl Jam koncert med onkel Jakob, og torsdag morgen så endelig til Danmark! Det er en liiiiille smule svært at pakke til sådan en tur. Men det er jo heller ikke hver dag man tager fra London til Danmark via Weybridge, San Francisco, Frankfurt og Berlin.
Signe og drengene ankommer onsdag eftermiddag og Johan følger så torsdag. Men Johan er først i civilisationen igen mandag, for så snart han lander går turen til Roskilde Festival.
Der er masser af planer for, hvad der skal ske mens vi er i Danmark, men ikke rigtig noget fuldstændig fastlagt endnu. Det må være næste skridt.