Browse Tag

rejse

Fanget i New York – del 3!!

OK, vi skal lade være med at tage til New York!! I april blev vi fanget af askeskyen. Tidligere på måneden blev vi (næsten) fanget af en teknisk fejl på billetterne da Johan måtte blive. Lige nu skaber sneproblemerne i London problemer for lufthavnene, så flyene er begyndt at blive forsinket. Johan har et fly hjem kl. 19 i aften.

Gatwick er allerede helt lukket og de forventer mere sne i nat, så når klokken bliver 7.30 i morgen, og Johan egentlig skulle lande, håber vi bare at Heathrow ikke er dækket af sne!

Men når vi nu taler om sne: Sidst vi var herovre købte vi fine vinterstøvler til begge drengene. Davids passede perfekt, men Jakobs viste sig at være alt for store! Jakob var lidt ked af det, for han har vist lidt en sko-fetish og han elsker at få nye ting! Så da mor og Jakob havde talt om at far var i New York sagde Jakob pludselig: ”Far køber vinterstøvler til mig i New York!”.

Panik! Faren har ingen tid til shopping i denne omgang! Men når man hører sådan en nuttethed smelter hjertet jo. Johan regnede på at tage helt op til Ralph Lauren Kids på 74. gade, men det var der bare ikke tid til. Så er der Macy’s på 34., men det ville også tage for lang tid. Og de har vist ikke engang børnesko. Lufthavnen har en speciel British Airways terminal, så den er forholdsvis lille og har ikke mange butikker.

Men da Johan lige stak hovedet ind i det forfærdelige – men ekstremt billige – outlet varehus Century 21, lige overfor kontoret, for at købe underrør var der et skilt til kælderen med ”Children’s Shoes”! Der var kun 10 minutter inden møde, men det ville næsten være dumt ikke lige at kigge! Ned i kælderen, hen til drenge, over til vinter, og der, midt i kaos, stod et bord med 10 par Ralph Lauren støvler. 9 par i store størelser og et enkelt i Grumfeldyrsstørrelse!

Så Jakob får ret. ”Far køber vinterstøvler til mig i New York!”

Sammen til weekenden

Johan er netop hjemvendt fra det meste af en uge i Los Angeles. Det er ikke sjovt at være væk fra hinanden så længe, og det bliver værre af at være på så forskellige tidszoner. Man er simpelthen ude af sync når man taler sammen. Når den ene lige er stået op er den anden ved at lave aftensmad.

Men vi havde en dejlig familieaften i går, hvor drengene fik nye mini Nike Air Force 1 sko, direkte imporeret. I dag er moren og drengene i zoo, hvor pingvinerne skuffede lidt (for langt væk og ville ikke rusche) men abehuset var rigtig sjovt.

Nu glæder vi os til weekenden…

Så er alle i Danmark

Johan kom til Danmark i går aftes efter at have fløjet over-night fra New York til Paris, haft møde hele dagen og så endelig fløjet til Danmark.

Resten af familien har hygget sig hos mormor og morfar hele ugen, men brugte dagen i går hos farmor og farfar. Johan blev hentet i lufthavnen og joinede familien omkring midnat.

Og i dag skal Signe og Johan på kro! Børnene er parkeret i Virum og vi kører lige om. Bare os to. Vi håber bare ikke der kommer en askesky ligesom sidst vi prøvede at være uden børn…

Alle er kommet godt frem

Drengene var helt vildt glade da de kom hjem til mormor. Det var helt vildt sødt! Ud over at det bare er dejligt at være i Danmark, glæder Signe sig også til at få lidt aflastning. Det er hårdt at være uden familienetværk.

Johan var mindre glad for at ankomme til regnvåde New York, sevom det er ved at være længe siden sidst. Rejseriet har slet ikke været lige så crazy som sidste år, men et hurtigt kig i passet afslører dog 23 ture til USA på knap 3 år, så det er fint nok at frekvensen skifter lidt.

Store rejsedag – og så strejker tuben!

I dag skal Signe og drengene til Danmark og Johan skal til New York. Heldigvis har vi kunne arrangere det så vi kan tage i lufthavnen sammen, selvom det naturligvis er forskellige fly og forskellige terminaler.

Men der er særlig heldigt fordi tuben strejker i dag, så alt transport er kaos i London! Alle dem, der normalt er nede under jorden kommer op og kører, går, cykler eller tager bussen, så det er ikke til at sparke sig vej gennem folk. Johan kørte til arbejde, men vendte bilen efter en halv time hvor ikke engang det kvarte af en normalt 10 minutters tur var blevet tilbagelagt.

Udfordringen bliver jo naturligvis at komme til lufthavnen, for det bliver nok nært umuligt at få en taxa, og vi tør ikke køre selv for vi risikerer at sidde uhjælpeligt fast et eller andet sted. Så planen er at begynde at gå mod Paddington med unger og kufferter og håbe der kommer en fri taxa og forbarmer sig. Men hvis ikke, så er det er gåtur på en god halv time så det er også til at klare.

Fra Paddington tager vi Heathrow Express som gerne skulle køre normalt.

Johan trodser strejker

Tuben strejker i London så det er rimelig svært at komme rundt. Ikke kun fordi tube er det vigtigste transportmiddel i London, men naturligvis også fordi når folk ikke kan komme under jorden, kommer de over jorden. Så trafikken er forfærdelig, taxaerne optaget, busserne fyldt.

Heldigvis er vi normalt ikke så afhængige af logistiken. Signe går til det meste alligevel og Johan har 12 måder at komme til arbejde på. Men desværre skal Johan for en gangs skyld til Paris så strejken blev trodset og turen til Eurostar-toget gik sådan set rimeligt. Til gengæld skulle det vise sig meget sværere at komme fra toget til hotellet i Paris, for – surprise, surprise – der er også strejke i Paris. For en gangs skyld. Heldigvis er de noget mere vant til den slags i Paris så de får tingene til at virke alligevel. Så godt som de nu kan i Paris.

Vi vil rigtig gerne snart til Paris på ferie. Signe savner vores Paris og Johan er ked af at alle de forfærdelige arbejdsture helt har ødelagt det vi ellers elskede ved Paris. Heldigvis har Johans familie givet os en tur til Paris med indbygget børnepasning, så det er noget der skal i kalenderen meget snart!!

Home Sweet Home

homesweethome

Efter en laaang, dejlig ferie i Danmark (næsten fem uger for Signe og drengene – godt to uger for Johan) er vi nu tilbage i vores lille hus i Notting Hill. Og det er bare skønt! Jakob kastede sig over sit legetøj så snart vi kom ind af døren. David løb bare rundt og grinede!

Vejret er fantastisk i London. Ikke for varmt, men absolut ikke koldt. Ungerne er i Nursery i dag og Johan er på kontoret, så Signe har hele dagen til at læse de fem Alt for Damerne der er kommet mens vi var væk. Og lige vaske hele familiens tøj, desværre.

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Danmark. Det var skønt at være så meget sammen med familien, og det var dejligt at se dem af jer vi nåede at se. Som sædvanlig blev det ikke til jer alle sammen, og det er rigtig ærgerligt. Men sådan er det.

August er den store feriemåned i England, så forhåbentlig vil der være stille nok på kontoret til at Johan kan tage en dag her og dér. Vi skal se Toy Story 3 i 3D, gå ture i Notting Hill, på Borough Market, i Legoland i Windsor, i parken og meget, meget mere. Vi skal rigtig nyde at vi bor i London!

Jakob kan ikke lide New York

"Jeg synes ikke du skal tage til New York, far!" Det synes faren sådan set heller ikke. Og moren heller ikke. Sniffelaf har ikke sagt så meget. Men det er altså også lidt meget lige at være landet fra New York og Miami i går, og allerede være på vej derover igen i dag. Men alternativet havde været at familien slet ikke var samlet i 10 dage og så er et par ture over Atlanten pludselig en lille pris at betale. Om Jakobs problem med New York i virkeligheden er fordi faren tager afsted, eller om det er fordi han tager iPad’en med, finder vi nok først ud af når vi får en iPad mere…