Den egentlige grund til at Mette og Morten er på besøg i netop denne weekend er, at søndagens line-up på Reading Festival var et eksemplarisk udvalg af det Signe kalder “Morten-musik” og Mette kalder “Johan-musik”! Det var ikke til at stå for.
Så drengene tog festival-gearet på og forlod piger og børn midt i karnevalkaoset til fordel for Englands næststørste festival.
Ud over en mega regnskylle midt på dagen, som tog lidt tid at ryste af sig, var det helt igennem en verdenklassedag. Højdepunktet var det genforenede Blink-182 men der var i det hele taget ikke en finger at sætte på hele striben!
Og eftersom hjemturen faldt sammen med at hele festivallen sluttede blev der ikke set frem til togturen – bl.a. på grund af minderne om samme for 4 år siden, hvor en fremmed mand sov ovenpå Morten. Men fordi der blev sat lange ben foran var hverken station eller tog nået at blive crowded, så alt foregik meget fredeligt. En god aflutning på festivalsæsonen.