Browse Tag

legepladsen

Supermum på legepladsen

Det er fredag, så Signe har begge drengene hele dagen. Og efter Max er startet i nursery-school skal hun underholde dem alene. Det er heldigvis normalt ikke så svært i London, men når det regner – som i dag – bliver det hele lidt mere besværligt!

Men det er supermum ligeglad med, og ungerne synes bare det er sjovt. Så regntøjet kom på og legepladsen blev indtaget. Kontrasten til en solskinssøndag, hvor man sagtens kan vente i tre kvarter på at komme ind, var enorm. Der var stort set ingen mennesker, og det er første gang vi har oplevet det. Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget!

Selvom Grumfeldyret ser noget betuttet ud på billedet havde de en fest.

Det er for vaaarmt!

Farmor og farfar er på besøg og vi er på legepladsen. Solen har hamret ned hele dagen og Jakob kan ikke forstå hvorfor han ikke må tage alt tøjet af. Det er mega-varmt og vi har opført os som om vi er sydpå med frokost på terrassen hos vores yndlingsitaliener, kaffe hjemme på vores (nu børnesikrede, i øvrigt) terrasse, sandkasse i hullet, parken, legeplads og inden længe skaldyrs-grillspyd med trætte unger. Kanon dag? You bet, men det er – helt alvorligt – næsten for varmt!!!

IMG_0109 

IMG_0107