Browse Tag

halloween

Billeder fra Halloween

Nogle gange rider vi ikke samme dag som vi sadler, så her op til jul har vi pludselig fundet usorterede billeder fra Halloween (da vi sad og kiggede på usortedede billeder fra New York-turen i 2011!).

Men bedre sent end aldrig, så her får I billeder fra vores Halloween i London. Først til Halloween Disco på Jakobs skole. Så ud og Trick or Treat’e i Notting Hill. Som I kan se på udviklingen af billederne, var vi først rundt i vores egen del af Notting Hill (med vores nabo og hendes datter), hvor der ikke var så meget action, men da vi så ville slå et smut forbi Sage fra Jakobs klasse fandt vi amerikaner-enklaven ovre på den anden side af Notting Hill Gate, og der var der edermandme gang i den!

Jakob havde selv valgt at være ghost (a friendly ghost). David ville ikke være klædt ud, men overgav sig til at være pingvin om morgenen da han skulle i nursery.

Halloween!

Det er Halloween i dag, men det er I jo efterhånden også blevet syltet ind i (sammen med Valentine’s Day og andre dage opfundet af detailhandlen). Men herovre er det kæmpe, så det er noget der er blevet varmet op til i ugevis.

Signe har allerede lavet græskarhovede med Jakob, men i dag var det jo dagen, så efter der var lavet masker og monstre, og tegnet ederkoppespin allevegne, kunne vi lige lave et par hoveder mere.

Christina har været her hele dagen med Max og Paula, så huset er på den anden ende. De er så søde, men det er hårdt at køre en hel dag med 180 i timen! Men hvor har det alligevel bare været en fantastisk søndag! Lige som sådan nogle skal være.