Browse Tag

festival

Årets sidste festival

Den egentlige grund til at Mette og Morten er på besøg i netop denne weekend er, at søndagens line-up på Reading Festival var et eksemplarisk udvalg af det Signe kalder “Morten-musik” og Mette kalder “Johan-musik”! Det var ikke til at stå for.

Så drengene tog festival-gearet på og forlod piger og børn midt i karnevalkaoset til fordel for Englands næststørste festival.

Ud over en mega regnskylle midt på dagen, som tog lidt tid at ryste af sig, var det helt igennem en verdenklassedag. Højdepunktet var det genforenede Blink-182 men der var i det hele taget ikke en finger at sætte på hele striben!

Og eftersom hjemturen faldt sammen med at hele festivallen sluttede blev der ikke set frem til togturen – bl.a. på grund af minderne om samme for 4 år siden, hvor en fremmed mand sov ovenpå Morten. Men fordi der blev sat lange ben foran var hverken station eller tog nået at blive crowded, så alt foregik meget fredeligt. En god aflutning på festivalsæsonen.

Festivalsæsonen er startet

Onkel Jakob og Randi er på besøg, for der var Pearl Jam-koncert i Hyde Park i fredags. Faktisk var det en minifestival, og selvom vi kun kom fredag, og kun lige i tide til Pearl Jam, var de faktisk meget gode til at få banket en festivalstemning op.

Drengene blev passet af Trudy fra Nursery, så vi havde rigitig god tid til at feste. Og der blev festet igennem! I sædvanlig stil, når Pearl Jam er i byen, stødte Buller og Jonas til os til lidt pagne i Bulmer Mews. Derefter gik turen på en rigtig London-pub, og til sidst til Hyde Park.

Det var en verdensklasse koncert og superhyggeligt. Det var lige før de seriøse tømmermænd lørdag var det hele værd.

Roskilde Festival er reddet!

Pingvin T-shirten er fundet efter at have været missing in action i 2 år. Vi tror den er kravlet væk selv…