Browse Tag

fødselsdag

Gymboree

Der er tradition for at man holder ungernes fødselsdag “ude af huset”. Det er kun os tossede danskere, der holder fødselsdage derhjemme.

I går var vi til Paulas fødselsdag i noget, der hedder “Gymboree”. Det er en blanding af lege, sang og gymnastik for små børn. Det lyder lidt underligt, men det er ret godt. Man kan “gå til” gymboree, men altså også lege rummet og dem der leder det til f.eks. fødselsdage.

Ungerne tonser så rundt i en lille gymnastiksal i en halv time inden sangene og legene går i gang. Det er ret hyggeligt og ungerne elsker det, men det er totalt kaotisk!


Det er en stor dag for Jakob i dag

Først ny cykel, og nu til Leas fødselsdag, hvor han er – hold fast – ude og ride på en rigtig hest!!

Både Jakob og Lea er helt speechless…

Fødselsdagsugen er slut

Men den sluttede med et ordentligt brag af en fest!

Jakob havde alle sine venner til traditionel dansk fødselsdag i går, og det var en stor succes! Der blev leget, spillet, spist lagkage, drukket vino (kun de voksne), set tegnefilm, kørt med monster truck, fanget sommerfugle og spist hotdogs. Alt hvad der hører til en rigtig dansk fødselsdag. Det var et meget glad og træt Grumfeldyr der blev lagt i seng kl. 21.30, da de sidste gæster var gået, men hvor var det hyggeligt.

Vores engelske og tyske venner synes vist de danske fødselsdage er lidt underlige, men de må efterhånden have vænnet sig til det. De nyder de hjemmelavede lagkager, selvom de synes det er underligt vi ikke bare bestiller dem hos en bager. De elsker hotdogs’ene, men synes det er underligt at børn og voksne får det samme mad. De kan ikke forstå hvorfor vi ikke bare får en entertainer ud, i stedet for selv at planlægge lege og spil. Men mest af alt synes de det er underligt at vi har flag over det hele!

Lagkage i Nursery

Så er Jakobs Nursery lagkage – lavet helt fra bunden – færdig… Han vil selv sætte flag og lys i nede i Nursery. Så håber moren bare at den smager godt.

Hun skal nemlig derned nu med balloner og hatte. Vores lille fest-grumfeldyr kommer til at elske det!

Jakob 4 år

I dag er det Jakobs fødselsdag! Tænk, at han allerede bliver 4 år! Det er vildt!

Jakob vågnede tidligt – som de jo gør når de ved hvad der venter – men mor havde været forudseende og pyntet op i køkkenet i går aftes, så der var fødselsdagsmorgenmad efter alle kunstens regler med flag, balloner, gaver, Happy Birthday banner og et kæmpestort flyvende 4-tal.

Mormor og morfar var med på video-Skype da alle de gaver de havde sendt blev pakket op. Lego og Playmobil var helt sikre vindere! Mor havde fundet Cars monster trucks – kombinationen af de to ting, der ubetinget fylder mest i Jakobs lege – og det var et kæmpe hit!

Senere i dag kommer mor ned i Nursery med hjemmelavede lagkager og far prøver at komme hjem fra Paris tids nok til at kunne lege (stensikkert med med en eller anden form for monster truck) inden fødselsdagen er slut igen.

Gaverne vælter allerede ind

Jakobs fødselsdagsuge er startet da farmor og farfar var på besøg i weekenden. Det er egentlig først i morgen, men af flere forskellige grunde (det er hyggeligt, farmor og farfar kom forbi, Johan skal til Paris i morgen, vi holder fødselsdag for alle vennerne næste weekend, bare for at nævne et par stykker) er Jakobs fødselsdag blevet til en fødselsdagsuge! Ikke dårligt.

Farmor og farfar havde (en masse) gaver med da de kom lørdag, og han fik også en fjernstyret monster truck af Johan. Der var naturligvis også boller og lagkage – det er jo ikke hver uge man bliver 4 år!

I morgen tirsdag er det den rigtige dag og så skal der fejres igen!

Den egentlige grund

Den egentlige grund til at vi var i Danmark i weekenden var, at vi skulle fejre Hans-Júrgens (Signes onkel) 80 års fødsesldag. Vi har ikke rigtig kunne skrive det her, for vi har fået at vide at Hans-Júrgen er en af de flittigere læsere af bloggen, og det skulle jo være en overraskelse.

IMG_0227

Og det var det også. Han blev mægtig glad for at se alle dem der var kommet fra nær og fjern. For os var det rigtig dejligt at se hele familien. Det er jo ikke så tit den er samlet på den måde. Og vi lovede os selv, da vi flyttede til London, at vi ville bliver ved med at støtte op om familiearrangementer i Danmark, og tage til alt hvad vi overhovedet kunne. Det er et kompromis som vi ikke var villige til at indgå. Og når man så kan klare en 80 års onkel-fødselsdag, farfars fødselsdag, Emils fødselsdag og besøg hos både farmor/farfar og mormor/morfar på een lille weekend, ja så er det jo rigtig fint.

Vi er lidt trætte (især Johan, som nærmest fløj ind fra New York) men det er helt klart det værd at drengene får set familien.

Fødselsdag i parken

Det er søndag, så selvfølgelig er vi i parken! Det er heldigvis ikke så varmt som det har været de sidste par dage, så det er rigtig lækkert. Jakobs nursery-ven Xander holder fødselsdag, og vi er allesammen samlet nede ved det store Prince Albert Memorial – lige overfor Royal Albert Hall. Det er rigtig hyggeligt.

IMG_0195

Der er lavet en scooter-bane (scooter er løbehjul på engelsk) og Jakob giver den fuld gas.

IMG_0181

Sniffelaf nyder være blevet god til at gå, så vi skal have et øje på ham hele tiden – ellers er han smuttet.

IMG_0204