Vi skulle have fejret Annas fødselsdag i aften, men hun er blevet syg så det er aflyst. Det er synd for Anna, men vi besluttede at det ikke skulle være synd for os og bookede et bord på en af de store Notting Hill restauranter: Hereford Road. Det er traditionel engelsk mad på den rigtig gode måde. Lidt som Noma er for nordisk, uden at det i øvrigt kan sammenlignes. Men det er rigtig godt! Og hyggeligt at være ude uden børn. Gæt hvad vi taler om! :-)
date night
Fra asken til ilden…
…eller fra lørdag til søndag i vores famiie!
Vi var på vores lokale gastropub med vores englændere i fredags. Det var mægtig hyggeligt og med sådan hygge i england følger jo gerne både øl og vino i rigelige mængder. Vi syntes nu egentlig ikke det var så slemt om aftenen, men næste dag måtte vi sande at vi ikke er 17 år længere!
Så det blev en stille lørdag. Faktisk kom vi først ud af nattøjet da Jakob skulle til fodbold om eftermiddagen, men så lavede vi også en familietur ud af det. Efteråret er ved at melde sig i parken, og det hele er meget smukt og ”friskt”. Jakob var meget facineret af Diana’s memorial statue af Peter Pan, så der er en god håndfuld turister der kommer hjem med billeder inklusive en lille dreng på løbecykel.
Og af alle dage, hvor Jakob IKKE beder om at få McDonald’s var denne nok den værste. Men pølser og kartoffelmos var nu meget fint!
Søndag skulle Signe til Christinas 40 års tøsefødselsdag, så faren havde vagt. Det er der jo egentlig ikke noget specielt voldsomt eller krævende i, men netop som klapvogn og unger var pakket og retningen sat mod legepladsen begyndte det selvølgelig at regne. Så den plan blev sat på hold. Mario (Christinas mand) havde også vagt, og var allered nået til legepladsen da regnen kom. Så der kom hurtigt en SMS om vi havde lyst til besøg. To unger mere – stadig til at klare. Men det hele eksploderede lidt da svenskerne pludselig dukkede op med fødselsdagsgaver til Jakob – og to børn med alt for meget sukker i sig.
Så søndagen endte med at være legestue for 6 børn i stuen i Bulmer Mews. Kiks overalt. Nyt og gammelt legetøj blandet udskilleligt. Hvem-kan-dytte-højest-med-sin-nye-lastbil-konkurrence mellem de store drenge. Og trumf på da Sniffelaf tilsyneladende besluttede sig for at tegne et kunstværk på sofaen med permanent tusch! Det havde Mario dog prøvet før, så han klarede den med Vanish. Men huset var stadig en ruin da moren kom hjem. En pæn konstrast til lørdagen, men så skulle der også gerne være etableret balance i universet igen så vi kan have en normal uge…
The Cow
Det er som om vi slet ikke kan få nok af vores engelske venner. Vi har lige været på glamping med dem i fire dage, og nu er vi sammen igen. De talte nemlig varm om Notting Hill’s mest trendy pub, The Cow, og de havde allerede planlagt at tage derhen på "date night", og det har vi besluttet at crashe. Så vi har lige fået det mest fantastiske pub-mad nogensinde og talt med nogle ret interessante mennesker. Nu går turen videre til den næst-mest trendy pub, og Trudy fra Nursery har styr på drengene. Date Night er en god ide.