Browse Author

Johan

School party

Det er sidste skoledag i morgen, så i dag er der School Party. Vi ved ikke helt hvad det betyder, men drengene skulle have party food med ind i dag, og der er vist slet ikke almindelig undervisning. Det skal nok blive sjovt.

Men vi havde ikke regnet med, at de – som den største selvfølgelighed – ville kræve at få partytøj på!

David var ved at gå ud af dit gode skind over at der kun var en butterfly, som Jakob fik fat i først. Men krea-moren klarede det med gavebånd og lidt hekseri.

Pokémon lever stadig

Ligesom vi troede Pokémon var lagt i graven, laver de en opdatering, så drengene er på jagt igen.

Efter at have gået hele Notting Hill tyndt så drengene et helt specielt pokestop lidt væk. Moren og Basse blev sat af, og de store drenge sydede derned. Først skete der ikke rigtig noget. Der kom en enkelt fyr, som sagde at vi ikke kunne klare den Pokémon. Så hvad? Vi ventede lidt, og pludselig kom der først 8 voksne Pokémon’ere – derefter 7 mere. Og så et par stykker til.

De var super søde, og inviterede David og Jakob med i deres hemmelige gruppe. Pokémon’en blev klaret med fælles hjælp, men slap desværre væk inden den kunne fanges, så der rigges allerede om at komme ud igen og “bare mega Pokémon’e, far”.

Det er sjovt at det også er en hyggelig og social subkultur.

Engelske biler

Det er godt at vide at legetøjsudgaven er lige så holdbar som den rigtige… 

Endnu en star!

David er blevet Star of the Week IGEN! Og vi er mega stolte af vores dygtige og søde Pølse. Han bør være så stolt, for han er så flittig og sød. 

Dydige drenge

Vores drenge bruger tiden i flyet på at lave lektier (så de kan “tjene tid” til at spille Minecraft når de kommer hjem).

Roskilde Festival

Det var en våd omgang i år, men Johan var til Roskilde for 24. gang i træk! Endnu en gang i regnvejr.

Men vejret var faktisk ikke så galt. Når man bare har gode røjsere og et vandtæt lag på gør det faktisk ikke så meget.

Vi bliver jo ikke yngre, så da Johan kom direkte fra Luxembourg og Daniel kom fra Paris (hvor hans Roskilde baggage valgte at holde en ekstra dags ferie), så mødte Morten og Jakob os i Vedbæk til Champagne og ostebord – direkte importeret fra de sydligere regioner.

Regnen stod stadig ned om fredagen, men vi kom da derned, og det var, som altid, superhyggeligt!

Vi køber os til teltplads, så det er slået op når vi kommer, og ligger et godt sted, og der bliver drukket mere bobler og drinks end guldøl, men ellers er alt som det plejer.

En dårlig ryg og et par trætte drenge kom i vejen for at blive længe, men det er nok meget godt.

Vi deler os

Vi har været i Danmark i weekenden. Johan til Roskilde Festival og Signe og drengene til Vibekes fødselsdag, og besøg hos mormor. Men kun nogen af os har forpligtelser på en mandag morgen, så Signe og Basse bliver i Danmark i en enkelt dag mere, mens Johan, Jakob og David tager hjem til hverdagen. Men inden vi kommer så langt bestilte drengene Yo! Sushi og Hotel Chocolat chokolade i lufthavnen. Og faren er jo blød…

Grenfell Tower

Da vi havde sendt drengene i skole i dag gik vi en tur op mod Grenfell Tower. Det er under en kilometer fra os, så det er et område vi kommer i tit. David gik i skole der sidste år, da de byggede Fox om. Men vi har aldrig rigtig kigget på det hus, eller de andre tre, der ligger lige rundt om.

Vi gik bagom, så det udbrændte skellet kom meget pludseligt. Vi har jo set masser af billeder og video i nyhederne, men det var ekstremt overvældende pludselig at stå ansigt til ansigt med det. Det er vildt! Ekstremt dramatisk og helt uvirkeligt. Vi stod bare og kunne nærmest ikke sige noget. Svært ikke at få en klump i halsen og en tåre i øjet.

Og det blev ikke bedre da vi kom ned til en af kirkerne, der ligger lige ved siden af, hvor der er blomster, billeder, breve, og naturligvis de mange, mange plakater med “missing persons”. Det er umuligt at forestille sig hvordan det er at have familie, der er forsvundet, men endnu ikke bekræftet døde.

Hele området er plastret til med missing plakater, blomster og en hel del udbrud af vrede mod kommunen, som f.eks. den lille rettelse på alle vejskiltene i hele området.

Jeg tror det gik op for os i dag hvor stor en ting det her virkelig er…