Browse Author

Johan

Læseheste

Vores store drenge læser hver aften. Normalt en halv time, men det er ikke altid det bliver helt til det. Men nogle dage fordyber de sig alle sammen i deres bøger og bliver ved i timer. Og nogle gange gør Basse det samme.

Jakobs Bond Party

Jakob havde selv valgt hvad han ville lave til sin fødselsdag med vennerne. Han ville have et sleepover party, og det skulle være et “spy party”. Og han ville se film.

Vi tænkte lidt over det før det slog os, at det var jo et James Bond party!

Det syntes han var verdens bedste idé, så vi lagde os fast på Casino Royale, med alt hvad der tilhører.

Fire venner blev bedt om at møde op i deres stiveste puds, og blev kørt gennem secret agent training i No. 4. Der var laser dodge, target practise, stealth escape og Virtual Reality. Alle rødderne endte nede i Aston Martin’en. Det var vel Bond.

Så ind til casinoet i No. 5, hvor rouletten var et kæmpe hit. De skulle vinde nok til at købe en kæmpe Toblerone hver, og heldigvis gik det godt for alle – med lidt hjælp fra banken.

Jakob havde bestilt spaghetti carbonara til middag, og det var simpelthen så sjovt at se dem sidde der og konversere. Der blev vendt mange interessante emner:
– Hvor lange brusebade skal være.
– Om panchetta er bacon, og vice versa
– Fordelen ved at spise langsomt.
– Hvad der sker i Hunger Games bog 2.
– iPad størrelser
– Hvor meget Toblerone man kan spise inden man kaster op.

Det sidste fik vi svar på lidt senere da Oscar beviste at Signe har ret: Det er ikke en god idé at give dem alt det slik de kan spise.

Så kage, så mere slik, og så film. Klokken blev 2 inden der var ro, men det var lige som Jakob ønskede sig det.

Der var pandekager til morgenmad. Det var alletiders fødselsdag!

Vores store dreng

Det var jo en almindelig hverdag, men vi fik fejret Jakob rigtig godt. Ligesom morgenmaden havde han minutiøst bestemt hvordan eftermiddagen skulle forløbe. Lagkagen blev pyntet og spist efter skole, og de store bøffer blev lavet på grillen, men bearnaisesauce, ovnkartofler, broccoli og ærter, som bestilt. Der var ikke plads til dessert, så der blev spillet Grumfeldyrets nye Xbox spil i stedet. Det var en rigtig god dag!

Jakob 11 år

Så blev det Jakobs rigtige fødselsdag, og som sædvanlig havde moren knoklet for at gøre klar til en verdensklasse fødselsdagsmorgen. Jakob havde været meget specifik omkring hvordan han ville have det: Hjemmebagte boller, pandekager, the, den der juice med banan og jordbær (som vi andre kalder smoothie), gaver, balloner, flag, det lille fødselsdagstog og så videre. Det var helt som det skulle være.

Og Jakob var så glad!

Morfars fødselsdag

I dag er det morfars fødselsdag, og når vi nu ikke kan være der til at give fødselsdagskrammere må vi jo lave en fødselsdagsvideo!

Vi glæder os til at fejre morfar live i efterårsferien

(Klik på billedet hvis den lille animation ikke kører)

Så er vi helt tilbage

Så er vi til lørdagsfodbold i parken igen, og så føles det helt rigtigt at være tilbage i London.

Signe og Jakob er ude og kigge på en skole, så Johan har Basse, David og Monty, men der er så mange legekammerater at det overhovedet ikke er noget problem.

Den ALLERSIDSTE sommerdag

Vi troede vi havde den sidste sommerdag i sidste uge, men det viste sig at der var endnu en i posen. Det betød at søndag efter fødselsdagen stod på fortsat havefest med fætre og kusiner, så skaterbanen, for at prøve Jakobs gaver, stranden for at bade og fange krabber, og åben bil til færgen for faren.

Det var en super afslutning på vores sommerferie i Danmark, som ellers nok vil blive mest husket for det dårlige vejr.

God Danmarksfødselsdag

Som sædvanlig holdt vi Mathias’ og Jakobs før-fødselsdag for familien i Danmark inden vi drog hjem til London. Vi holdt jo ikke vores traditionelle sommerfest i år, så det var dejligt at samle alle og fejre lidt.

Vi tror at Basse og Jakob havde en rigtig god dag. Vejret var ret godt, så der var masser af hygge og lege i haven. Signe havde været ambitiøs og lavet hjemmelavede pølsehorn til ungerne, hjemmebagte boller og naturligvis masser af den gode lagkage. Der var også frokost og aftensmad. Og lidt snacks. Så vi håber ikke nogen gik sultne derfra.

Drengene fik de skønneste gaver. Det var i det hele taget bare en helt vildt god dag.

Klik på billederne nedenfor eller her for at se et helt fotoalbum fra dagen.

Velkommen hjem

Så er vi hjemme igen. Johan kørte søndag aften, og Signe og drengene fløj mandag eftermiddag. Det er hårdt at flyve alene med tre unger, men det gik fint nok.

Nu er vi allerede tilbage i hverdagen med to drenge i skole, Basse i nursery, Johan på arbejde og Signe der prøver at få styr på hjemmet efter over 6 uger i Danmark.

Vores venner i skolen griner af, at vi altid kommer tilbage lige inden det hele starter, og vi taler da også om, at det ville være rart at have lidt tid her i London uden at hverdagen hænger tungt over hovedet. Men vi vil jo gerne optimere vores tid i Danmark med jer alle sammen, så det bliver nok aldrig anderledes.

Tusind tak for denne gang. Vi kommer tilbage lige om lidt.

Davids løbetur

Det har jo været Johan og Jakobs ting at løbe denne sommer. Det er ikke blevet til vildt meget, men lidt har også ret.

David er jo faktisk familiens hurtigløber, så i går spurgte han om ikke han skulle tage med på en løbetur, og da Jakob var for travlt optaget af et vigtigt Minecraft spil i dag, så sprang David på i stedet.

Han løb fra faren.