Vi fandt ud af, at de solgte juletræer lige nede ved havnen på Hotel Marina, så faren hentede trækvognen mens Jakob inspicerede træerne. Det var nemlig hans tur til at vælge, fordi han ikke fik dit yndlingstræ i London for nogle uger siden.

Han valgte helt rigtigt, og der er noget helt særligt over en tur hjem med en vogn fuld af søde unger og juletræer.

Vi justerer traditionerne, men holder fast i alt det vigtige. Det er så dejligt.

Vi er ikke helt sikre på, hvornår det var vi pissede flyguderne af, men der vist ingen tvivl om at det er sket. Vi kan ikke huske hvornår vi sidst har taget er fly uden det var forsinket!

Men det gør ikke noget, for vi er kommet i BA’s fine Forst Class Lounge, hvor Jakob “føler sig som en prins”!

Og vi har juleferie!! Det har vi edermandme glædet os til! Vi ses meg t snart!

Maëla fra David’s klasse har en dansk far, Bjørn, og en fransk mor, Sandrine. Vi har set dem lidt, og de er mega søde. Vi har i de sidste par år haft en tradition, hvor vi tager sammen i den Danske Kirke til Skt. Lucia-gudstjenesten, hvor der også er glögg og æbleskiver. Og inden kirken går vi på den samme pub i Primrose og får rigtig Sunday Lunch.

Det er et lille stykke dansk i London, og traditioner er hvad det handler om her til jul.

Vi fik aldrig fortalt, at vi faktisk kom hjem fra Danmark på trods af sne og aflysninger. Det blev dog halvandet døgn senere end forventet, så det gav Signe og drengene en dejlig hyggedag i sommerhuset. Det trængte vi lidt til.

Johan fik et fly til New York mandag morgen og gik kun glip af to møder, så det kunne have været værre.

Rasmus og Maja og børnene kom på julebesøg torsdag, og det er bare hyggeligt. Der bliver set julekalender med hele familien i sofaen.

Det lader til at det er Johan der tiltrækker sneen, for lige nu er han forsinket hjem fra New York pga. sne. Men mon ikke hele familien når at blive samlet i London lørdag inden Rasmus og Maja vender næsen hjem igen?

Det ser ud til at det første fly som BA tør regne med kan komme ind i Heathrow er i morgen kl. 07. Altså tirsdag morgen. Johan har på vej til New York, men det betyder at Signe og drengene får en hel dag mere i Danmark. Normalt rigtig dejligt, men ikke når man ikke har planlagt det, og har to drenge, der ikke skal misse skolen.

Det hjælper så heller ikke at alle BA’s systemer er overbelastet, så det er umuligt at komme i kontakt med dem, eller bare acceptere det nye fly. Men Signe bliver ved med at prøve. Vi krydser fingrer og er glade for at vi ikke slukkede varmen i sommerhuset!

Vi var i Danmark for at fejre Mettes fødselsdag. Og så brugte vi lejligheden til også at fejre Alberte og gå i teatret med farmor og farfar. En virkelig dejlig weekend med både fest og ballade, familiesjov og hygge.

Johan skulle til New York, så han tog i lufthavnen før resten af familien. Desværre var det begyndt at sne lidt i London, og så snart der bare kommer lidt rimfrost eller slud, så går det hele i stå. Så hans fly blev aflyst.

Signe og drengene kom så, og Johan havde også plads på det fly, for det var den oprindelige plan. Men lang historie kort: efter at have ventet i 6 timer, hvor de blev ved med at udsætte flyet, var vi endelig klar til at boarde, for flyet var kommet ind fra London. Men lige som vi var kommet gennem boarding fik de besked om, at nu var Heathrow lukket, så de kunne ikke flyve ud.

Drengene var meget trætte og ville på hotel, men vi kunne ikke finde noget. Så vi tog toget hjem til Vedbæk igen. Johan har et fly i morgen tidlig til New York. Sig e og drengene må prøve at få booket sig om til et andet fly når telefonerne åbner. Drengene får i hvert fald en fridag. Jakob var småsløj, så det passer ikke super godt.

Der er mange af jer, der har spurgt til resultatet af Davids MRI scan, og vi er glade for at kunne sige, at han nu er den eneste i familien, der er papir på at hans æg bare er helt i orden! Det er jo så “bare” migræne, og det er slemt nok, men kunne være så meget værre.

Og så i Brixton Academy, som er det mest ikoniske rocksted i hele verden.

De syntes det var lidt højt.

Vi håber vi kan give rigtig mange gode ting videre til vores drenge. Men desværre ser det ud til at vi også har givet migræne videre til David. Både Signe og Johan har det, og det David beskriver lyder fuldstændig som Johan har det, med synsforstyrrelser og underlige ting.

Men vi kan jo ikke være sikre på at det er migræne, så vi valgte med det samme at få ham checket. Det betød, at han skulle gennem en MRI scanner, og det er ikke særlig sjovt. Man skal jo ligge helt stille og man kan kun se ud med et spejl, så alting var på hovedet, og det var vist det værste.

Eller det vil sige, det værste var så at han også skulle have taget en blodprøve! David er ikke vild med nåle (hvem er?) men de søde sygeplejersker gav ham en creme på, så han ikke ville kunne mærke det. Den skulle lige virke, så vi kunne nå ned på Paul og få chokolade donuts – ligesom da Jakob havde været til test.

Tilbage på hospitalet læste mor og David bog mens sygeplejersken tog blodprøven bag bogen. Han opdagede det ikke engang!

Han er bare så sej! Vi er meget stolte af Pølse. Og vi håber vi får hurtigt svar, og at det ikke er andet end en sur migræne.

Nu er julen i Bulmer Mews officielt startet.

Første søndag i advent henter vi juletræ, og som traditionen foreskriver kom morfar over og hjalp os. Det er sådan en dejlig tradition, og vi holder også fast i Marsala kylling og portvin, og cheesy julemusik. Det er så hyggeligt. Vi holder også fast i at en af drengene bliver sur over ikke at få det træ han vil have, eller ikke at få to træer, eller hvad de nu finder på.

Træet bliver slæbt hjem, men vi tog klapvognen i brug da det hurtigt blev lidt tungt. De leverer også, men det er jo snyd.

Drengene blev hurtigt gode igen og pyntede træet så fint. Basse mente godt nok det var færdigt efter han havde lagt to bamser på. David var bare glad for sin nye “Christmas Jumper” (julesweater).

Og morfars Marsala kylling var den bedste endnu. Så hyggeligt at han var en del af det hele.

Vi glæder os sådan til jul. Det er bare så hyggeligt!