Flyttefolkene bliver ved med at spørge hvor stort det nye sted er. Vi har så sindssygt meget gylle!

Det er lidt trist at pakke det hele. Vi får rigtig set, hvor godt vi har lavet vores lille hus. Det er jo kun 5 år siden vi satt det helt i stand, og vi har været megaglade for det. Og så er det jo også lidt spild at de skal pille det hele fra hinanden igen om lidt…

Men det nye bliver så godt. Helt unikt og helt vores. Vi skal bare igennem de næste 6 måneder, og inden da skal vi igennem de næste 2 dages flyttehelvede.

Vi har været ret nervøse for Mathias og hans manglende sprog. Det, at han ikke kan kommunikere ordentligt, har tydeligvis sat ham ret langt tilbage. Det er jo svært at sige man skal tisse, når man ikke kan tale.

Han har udviklet sig eget tegnsprog, og finder hele tiden på nye tegn, som vi må prøve at tyde. Og han er jo så skidesød, så det skal nok gå.

Men pludselig forleden dag i Danmark begyndte han pludselig at få et par nye ord. Og da vi talte med ham ville han pludselig – for første gang nogensinde – gentage hvad vi sagde. Altså, vi ville f.eks. sige “kan du sige bil”, og han ville sige “bii”. Close enough. Det var en ret stor dag.

Og siden har han fået flere og flere ord. Flere nye om dagen. Og nogle svære nogle. Han kan næsten alle dyrene nu – kat, hund, bunny, fisk. Og han kan bede om f.eks. en banan (“nana”, men Rom blev jo ikke bygget på én dag) og fortælle, at han vil ovenpå.

Det kan være han bare får et par ord, og at det så går i stå igen, men vi er mildest talt ret glade.

I morgen tidlig kommer der to sæt flyttemænd: Et, som flytter halvdelen af vores gylle i storage, og et, som flytter resten ned til Greens Court for det næste halve år.

Signe har pakket i flere dage, og det begynder at ligne noget. Johan har fået startet Range Roveren i dag – som sædvanlig med hjælp fra Englands Falck, som må bryde ind i den for at få motorhjelmen op, så vi kan jumpstarte den. Men det gik.

Kors, hvor har vi bare meget gylle. Og rigtig meget, som stadig står i de samme kasser som sidst det var i storage. [facepalm]

Så er vi kommet tilbage til London, og nu har Signe travlt! Vi skal nemlig flytte ud på lørdag, og vi har ikke pakket noget som helst. Heldigvis regner vi med at flyttemændene kan pakke det meste. De kommer en hel hær, med to flyttebiler. Men det vil være rart at have lidt styr på det inden de bare smider alting ned i kasser. Så det skal resten af ugen gå med.

Signe brugte en del tid på at finde et godt sted, og endte med noget, der minder meget om Bulmer Mews, bare mindre. Det ligger ca. 5 minutter væk, og altså stadig tæt på skolen, som er det vigtigste.

Vi skal nok bo der i et halvt år. Håndværkerne har sagt, at de skal bruge 6 måneder på projektet, men de har allerede brugt 1,5 måned, og er allerede foran (ja, det har vi heller ikke hørt om før). Så vi regner med at endnu 6 måneder er nok, men hvis det ikke er, så kommer det til at passe nogenlunde med at vi skal på sommerferie, så vi har lidt buffer i den anden ende.

Heldigvis er det umøbleret. :)

Nøj, hvor næhar vi haft en dejlig ferie i Danmark. Der har været fuld tryk på, og vi har nydt at se så mange af jer.

Men det betyder også, at der ikke er blevet lavet så mange lektier. Jakob har lavet et par tests, for han skal til eksamen igen om et par dage, men det er tvivlsomt om det er nok. David har fået læst lidt til sin bogklub, men kun en lille smule.

Så vi må udnytte rejsetiden, og lavet staveord på gulvet i Heathrow Express.

Gode drenge!

Jakob vandt. David nummer 2. Faren tabte stort! Men det var sjovt!

Jakob spurgte om vi ikke skulle spille Monopoly, og det skulle vi da!

Selvom der var juleaften i Vedbæk for første gang, holder vi traditionerne og 1. juledag var på slottet i Kørup. Superhyggeligt som altid. Ungerne har en fest med hinanden, og de voksne nyder at de har plads til at rende rundt, mens der bliver drukket en lille smule julesnaps og portvin.

Julemanden kom forbi, og de små var helt forstenede.

Dejlige, dejlige juletraditioner, og vi kunne ikke ønske os mere julede omgivelser.

Vi er blevet rigtig voksne. Vi holdt nemlig juleaften for første gang nogensinde.

Men vi snød en hel del, for morfar var egentlig stadig vært, og stod for al maden, Benedicte stod for risalamande, Vibeke for julegodter, Kristian for glögg og de sidste for mandelgaver. Vi skulle bare sørge for at der var laskesnitter og champagne, og for julevinen.

Så træet blev pyntet, bordet dækket, de sidste gaver pakket ind, og vi havde en virkelig hyggelig aften. Lækker mad og relativt stille og roligt, i betragtning af at der var 7 glade børn i huset. Men der var pænt mange gaver! En skøn aften.

Glædelig jul, alle sammen!