Selvom det blev lidt sent i fredags (vi begik en ordentlig brøler at tage forbi Britta og Mark på vej hjem fra koncert) måtte vi jo fejre Sankt Hans i lørdags, og igen kom Den Danske Kirke os til undsætning. De holder jo alle de danske traditioner, og Sankt Hans er en af de store.

Der var danske hotdogs, Carlsberg, wienerbrød, Sun Lolly, Ostepops, dansk slik, og naturligvis bål, båltale og Midsommervisen.

Snobrød var alligevel højdepunktet. Alle tre drengene fik faktisk et brugbart snobrød ud af det, hvilket er mere end mor og far kan blære sig med da de var små.

Johan har rejst meget på det sidste, og har været i Cannes hele ugen. Så det var dejligt at have en ellers alt for sjældent date night i går. Middag på fortorvet på den lokale, engelske Notting Hill restaurant Hereford Road og så til Lenny Kravitz koncert i Wembley. Signe vidste ikke hvad vi skulle, men i bilen på vej til koncerten lurede hun at vi skulle til Wembley, og at Taylor Swift spillede på Wembley Stadium. “Overraskende” var vist hendes reaktion. Og det var ikke før Lenny faktisk gik på scenen at det gik op for hende at vi var i Wembley Arena – ikke Wembley Stadium! Det var sjovt.

Det er Fars Dag i England, så Johan fik lov til at sove længe, fik morgenmad fra bageren og blev inviteret ud til eftermiddagskage på Paul’s. Men det bedste var alligevel de megasøde kort drengene havde lavet.

Der er stadig ret langt endnu, men det går da fremad. Vi regner med at det meste er færdigt i august, og at køkkenet bliver installeret som det sidste i starten af september – lige inden eller lige efter vi kommer hjem fra sommerferie.

Vi har haft lidt svært ved at gøre Mathias interesseret i at spille fodbold. David elsker det stsid, og Jakob har sin tennis, så det ville jo være perfekt, hvis Mathias også ville spille lørdag formiddag i parken.

Og han har da også været godt med de sidste par gange, så vi håbede det ville blive godt i dag. Men typisk så faldt han på sin scooter lige inden vi nåede til fodboldbanen, og så var alt bare dumt. Så han parkerede sig selv i klapvognen og nægtede alt. Indtil han fik mors Starbucks-kop, som jo er en kikkert, og så er tingene meget bedre.

Men ingen Basse-fodbold i dag.

Efter en dejlig ferie med farmor og farfar havde vi lige et par dage i Danmark. Timingen kunne ikke have været bedre, for vi kunne både fejre Olivia og Emils fødselsdage, og Johan skulle til Nickys polterabend fredag, så det blev tre relativt travle dage, men hvor var det hyggeligt.

Vi nåede ovenikøbet både på stranden i dag med Anders og Benedicte og fik købt en havedør til den terrasse, vi er ved at få bygget (det bliver godt). Det er jo egentlig meget rart, så vi ikke har åbent hul i huset indtil sommer.

Og vi fandt tilmed tid til bare at sidde på græsset i vores dejlige have og spise is. Vi glæder os meget til at komme tilbage og have meget mere tid.

Engang i marts var vi blevet så trætte af, at det jo faktisk ikke havde været sommer i 18 måneder, at vi bookede en tur til Kanarieøerne for at få lidt sol. Det var også for at fejre, at Jakob var færdig med sin SATS eksamen, og derfor er gennem alt det hårde arbejde inden secondary school.

Vi fortalte farmor og farfar at vi havde booket en tur, og at det da kunne være hyggeligt, hvis de havde lyst til at komme med. 25 minutter senere havde farfar booket.

Vi kunne ikke vide at det endelig langt om længe ville blive sommer i Europa, men det gør ikke så meget, for poolferien var kort, så vi også kunne nå 3 gode dage i Vedbæk, hvor vi skal fejre både kusine Olivia og fætter Emil. Og nok også en tur på stranden.

Men det var det hele værd at tage til Gran Canaria, for vi havde fundet et fantastisk luksushotel, med 7 pools og alt hvad hjertet kunne begære. Drengene havde en fest, og d t var så dejligt at være sammen med farmor og farfar. Jakob syntes han fik en god præmie for hans strabadser, og vigtigst af alt fik moren en pause fra opvartning af børn og ombygning af huse.

Vi skulle naturligvis fejre det royale bryllup, så vi aftalte at holde en “joint dinner” med naboen og to sæt fælles venner. Vi skulle grille på deres terrasse (for sådan en har vi ikke) mens børnene var i vores hus, og Signe lavede forret. Rigitg hyggeligt, og der blev pyntet fint op i anledning af Meghan.

Og skik følge eller land fly, så der var naturligvis også Pims, gin og tonic og dejlige engelske bobler. Og det gik helt galt.

Signe måtte af sted til hospitalet med Mathias inden det overhovedet gik i gang. Værten gik i seng to timer før gæsterne gik, og stod først op kl 14.30 dagen efter. Mats faldt i gårdhaven og brækkede foden tre steder. Johan fik galopperende madforgiftning dagen efter og var ved at dø.

Begivenhedsrig aften.

Vi havde en lidt ubehagelig oplevelse i sidste weekend. Vi holdt middag sammen med naboerne (mere om det senere), og Mark har for mange år siden haft noget, der kunne minde om et epilepsianfald, så han har nogle forebyggende piller mod det.

Desværre er vores lille Basse lidt nysgerrig, så han gik ovenpå og rosende lidt i deres ting indtil han fandt pillerne. Han havde poppet dem ud af pakken, men Mark vidste ikke hvor mange der var, så vi vidste ikke om han havde spist nogen. Der var utrolig lille sandsynlighed for det, for vi taler om et barn, der kommer og spørger om han må spise et stykke slik han har fundet.

Men better safe than sorry, så Signe ringede til lægen som sagde han skulle på skadestuen. Så Signe forlod sin egen middag og tog Basse på skadestuen, hvor de så brugte hele aftenen.

Lang historie kort: Han havde ikke spist nogen af pillerne, men de skulle undersøgelser, EKG og blodprøver igennem for at være sikre, og stadig observeres efter det mens Signe ventede på resultaterne. Og de kom først hjem efter midnat og Basse sov.

Basse gjorde det bare så godt, selvom han var lidt betuttet over EKG’en, og blodprøverne gjorde rigtig nas.

Jakob har jo været pænt meget ondt i gennem i forhold til skole, så det er jo kun rimeligt at dette term slutter med en hel uges eksamener. De er jo blevet 11 år!!

Denne gang var SATS, som er Standard Attainment Tests, og bliver brugt til at måle både elever og skolen. Alle folkeskoler i landet laver den, og det er en ret stor ting herovre. Og fordi skolerne også bliver målt på det er der pænt meget pres på fra lærerne. Så meget, at de flest børn er ret stressede – inklusive Jakob, desværre.

Men han klarede sig godt igennem ugen, og det var den sidste omgang i meget lang tid. Vi tror faktisk vi skal helt frem til næste år før der kommer eksamener igen.

Vi kender ikke resultatet, men det lyder som om han gjorde det rigtig godt. Det forventede vi jo også, men det er jo en del af det pres vi egentlig helst vil undgå, så vi prøver at lade være med at gøre et for stort nummer ud af det. Men vi er hemmeligt pænt stolte over vores store, dygtige, mega flittige dreng.