Browse Author

Johan

Plan B

I dag skulle vi flytte ind i lejligheden, som er en del af det nye hus. Huset er meget langt fra færdigt, men vi kan presse os sammen i lejligheden. Hvis altså den var færdig. Det er den ikke.

Så plan B er under udarbejdelse. Flyttemændene har kørt vores ting i storage i stedet for til lejligheden og vi kigger efter hotel eller AirBnB indtil på lørdag, når vi tager til Danmark.

Så må vi håbe at vi ikke skal brug nogle af vores ting inden vi kommer hjem i slutningen af august.

På landet

Vi ladede op til vores sommerferie ved at tage på landet i weekenden. Vores tossede, engelske venner Jacqueline og Neil, som vi har kendt siden Jakob var helt lille, bor i en lille landsby udenfor Guildford, så det kunne næsten ikke passe bedre, når der nu er hedebølge på anden måned i London.

Vi fik også lige en lille tur i selve Guildford på vej hjem, og der er hyggeligt. Men en hyggelig by, bølgende marker og et stort hus (med Party Barn!) er stadig ikke nok til at få os flyttet fra Notting Hill.

Det er for varmt!

Vi ved godt at man ikke skal brokke sig, men det er simpelthen for varmt i London – især om natten. Og vores lille midlertidige hus er bare så mega varmt og umuligt at lufte ordentligt ud, udover at holde hoveddøren åben. 

Så vi læner os helt ind og spiser aftensmad udenfor, hvor det jo sådan set er “offentlig” vej – dog kun for beboerne, så det går nok. 

School reports

Drengene arbejder hård med deres skole, men konkurrencen er også hård og jo bedre klassekammeraterne er, jo bedre skal de også være. Og vi synes også de skal lave andet end lektier, så vi presser dem faktisk overhovedet ikke særlig hårdt. Det skal være sjovt at være barn, så vi er nok det mange herovre ville kalde “uambitiøse”.

Men alligevel har de fået de flotteste bedømmelser begge to i deres vigtige end-of-year reports, og vi er bare mega stolte!

De er så dygtige, og de er så søde. Det er bare så dejligt!!

Lejrskole

Jakob var på skoletur sidste år, men kun i tre dage. Men i den næstsidste uge på skolen tager de en hel uge til Isle of Wight hvor de skal på surfskole. Det er lige lidt sejere end da mor og far var på lejrskole for 35 år siden.

Men vi kan stadig huske hvor sjovt og udfordrende det var, at være væk hjemmefra, midt i vennedynamikken i en hel uge. Vi håber sådan han får en god oplevelse og glæder os til at høre om det hele når han kommer hjem igen!

Begyndelsen på enden

Jakob skal jo snart forlade Fox Primary School, og det er unægtelig lidt vemodigt. David har jo heldigvis to år mere, og vi håber meget at Basse også kan gå der.

Men Jakobs afslutning er efterhånden så tæt på, at ceremonierne er begyndt. Den første store var deres allersidste show i går, hvor hele årgangen opførte Oliver Twist. Og vi må sige at de gjorde det forbløffende godt!

Jakob og nogle af hans venner havde selv valgt at få en lille rolle, men han var supergod alligevel.

Et par opfølgninger

Her er en lille video af Basse, der bliver til en tiger til Fox Summer Fair 2018.

Og en video af ombygningen af lejligheden i Bulmer Mews. Vi skal flytte ind i lejligheden om to uger, så vi er lidt pressede for at få den færdig. Men i det mindste er der gulv! Det er en god start.

Ud og spise

Vi kan godt lide at leve lidt som om vi er på ferie. Så vi gik ud og spiste på en helt almindelig tirsdag. Det er så fedt at sidde midt i Londons larm og energi. 

Update på byggeriet

Back by popular demand.

Flere har spurgt hvordan det går med huset i Bulmer Mews, og andre har spurgt om vi kan få en video i højformat, så man kan se den på telefonen.

Update er at det går meget langsomt lige for tiden, og at de holder ferie i august, så det er nok tvivlsomt om vi kommer hjem til et færdigt hus i september. Men vi satser og håber på at det er færdigt nok til at vi kan flytte ind og så ordne småting som køkken osv. mens vi er der.

Summer fair på skolen

Det er også mega sommer herovre, så vi kunne ikke bede om en bedre settings til årets summer fair på Fox. Drengene havde talt meget om at man kunne få farvet hår, så det var første stop. Basse var pludselig væk, men vi fandt ham i ansigtsmalingsboden, hvor han var blevet til en tiger. Det var en ret dejlig dag!