Vi er jo lige kommet!!

Hvordan i alverden kan der allerede være gået 6 uger?? Vi har jo slet ikke nået alt det vi skulle!! Vi har ikke fået set alle dem vi gerne ville. Vi var ikke ud og sejle med farfar. Vi var ikke i Sverige. Ikke ude og fiske. Ikke i skoven. Ikke på museum. Ikke på Kørup. Ikke i Randers. Ikke på havnen og købe fisk. Vi fik ikke købt stand up paddle boards eller cykeltrailer. Vi fik ikke købt møbler eller kigget på senge til London. Vi var gudskelov ikke i IKEA en eneste gang.

Og så skulle man jo tro at vi bare har siddet derhjemme. Men vi har kun lavet mad to gange på 6 uger! Vi har ikke set en eneste film. Forældrene har ikke set et eneste serieafsnit. Ikke drukket et stille glas vin på terrassen. Og vi har ikke fået lavet noget som helst ved haven, og det bliver nok lidt et problem.

Hvor hulen er tiden blevet af?

Altså. Vi har jo haft en fantastisk sommer i Danmark. Men det føles som om vi har været her et par uger, højst. Det er måske et godt tegn. Men vi er kede af alt det vi ikke nåede.

Nu er vi i lufthavnen, og drengene synes det er sjovt at gå i Fast Track og loungen. De er så søde!

Signe var i København for at møde veninder i dag, så drengene benyttede sig af lejligheden til at lave drengeting. Moren ville nok have syntes det hele var ret hyggeligt, men vi må jo udnytte tiden i Danmark.

Der blev cyklet rundt i Vedbæk, vi var på skaterbanen, vi fandt en parkour bane på den anden side af togbanen, vi var på hindbærsnittejagt (og endte med at købe 10), til the hos farmor og farfar og lukkede dagen med dinner og yndlings Amazon Prime børne TV serie i sofaen. Og slik.

Det var en god dag. Og Signe hyggede sig også.

Lige lidt for hurtigt efter at have været til to-dags-bryllup skulle vi et hurtigt smut til Mallorca for at besøge Anna og Stefan, som er flyttet derned for et år. De mener det var vores idé, så vi føler os lidt ansvarlige, og mente vi hellere måtte bakke op om projektet.

Desværre blev Johan nødt til at tage til New York, så Signe måtte tage afsted alene med drengene. Johan joinede efter 19 timer i New York, og fik 24 timer i solen.

Det var dejligt, for selvfølgelig har vi nydt at være i Danmark hele sommeren – især i det her vejr – men det var dejligt at komme lidt væk til noget, der virker som rigtig ferie.

De har lejet et fantastisk hus i bjergene bag Palma, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi er dernede. David skar desværre sin fod på stranden, så han kunne ikke være så meget i poolen som han gerne ville, så vi har lovet at tage en weekend dernede i oktober.

Vi har været så heldige at være til to fantastiske bryllupper denne sommer. Anne og Simon blev gift på Cirkelbroen i København, og Nicky og Alice i Messiaskirken, hvor Sort Sol spillede. To fantastiske fester, hvor vi var lidt trætte dagen efter. Eller to dage efter Nicky og Alice, for det var et to-dags-bryllup, og vi var blevet bedt om at give den gas, så det gjorde vi!

Bryllupper er bare så dejlige. Der er ikke noget bedre end at fejre kærlighed med en masse sjove mennesker.

Vi synes vi har haft lidt travlt siden vi kom til Danmark.

Skagen. Nørtang. Kolding. Sommerfest. Signes fødselsdag. Johans fødselsdag. Clotildes fødselsdag. Farmors fødselsdag. Benedictes fødselsdag. Anne og Simons bryllup. Tivoli med englænderne. Johan i New York.

Så det er faktisk først i denne uge vi har fået et øjeblik til bare at slappe helt af. Og det har vi nydt med Frilandsmuseet, stranden og Eventyrfabrikken.

Moren fik fri i dag. Hun var i København og shoppe hele dagen indtil drengene kom ind og hentede hende kl 18.

Vi benyttede lejligheden til at få burgere på Gothersgade. Ude på gaden, så vi rigtig kunne få et skud København til forstadsungerne.

Vi fik det bedste ud af at være i Jylland. Vi havde en dejlig, lang uge i Skagen for at kompensere for at vi ikke var der sidste år. Men der er jo andre ting vi gerne vil i sommerens Jylland, og selvom vi (igen!) ikke nåede Søs og Arne i Randers, ikke kom forbi Kørup Slot i sommertide, og heller ikke var i Legoland, så synes vi faktisk vi fik krydset en del af på listen.

Vigtigst var at komme til Nørtang – Signes families sommerhus – for der var vi jo heller ikke sidste år. Og så ville vi også så gerne se Rasmus, Maja, Annie og Chris, for det er ved at være alt for længe siden. Og vi nåede begge dele, med stor succes!

Vi kørte fra Skagen til Søndervig ved Ringkøbing, hvor Nørtang er. Det lyder jo som et lille smut ned ad vestkysten, men det tager faktisk 4 timer. Men det var det hele værd. Morfar, Anders og Benedicte, og Olivia og Alberte stod klar med kaffe og sønderjysk kringle. Benedicte havde lavet dejlige frikadeller til middag (og selvom vi elsker fisk hele ugen i Skagen så var det altså himmelsk med frikadeller). Vi spiste udenfor, men måtte sætte os om på forsiden af huset, for solen var for varmt på terrassen. Ikke noget man oplever ofte på vestkysten.

Der var naturligvis også tid til at være på stranden – både mandag og tirsdag – og drengene fik deres lille drøm opfyldt da de sov i lysthuset med kusine Olivia. Mor og far sov med Basse på Søndervig Kro. Nørtang er lidt for lille til 10 personer.

Så videre til Kolding til Annie og Chris’ dejlige sommerhus, hvor Rasmus og Maja havde gjort klar til den vildeste fødselsdagsmiddag for Johan. Vi har aldrig oplevet at spise dansk hummer (friskfanget lige ud for huset) til vi var ved at revne, og stadig have rigeligt til overs. Det var bare så hyggeligt og spektakulært lækkert.

Johan blev fejret næste morgen. Drengene var i vandet med Stand Up Paddle boards og kajakker sammen med Store Jakob, og de havde en fest. 

Vi nåede ikke til Skagen sidste år, så vi ville være helt sikre på at det lykkedes i år. Så vi planlagde at tage til toppen af Danmark i den første uge af vores ferie. På den måde kunne vi også overlappe med fætter Emil, og det er noget to store London-drenge godt kan lide.

Det har simpelthen været en fantastisk uge. Vi har gjort stort set alt hvad vi gerne ville, og vi har haft det bedste vejr vi nogensinde har haft i Skagen, men det har ikke været ulideligt varmt som det var i London, og vi kan forstå I har haft i resten af landet. Vi fik heller ikke en dråbe da I andre havde skybrud.

Nu tager vi et smut til Signes families sommerhus i Søndervig, og nok en tur over Kolding inden vi tager hjem til sommerhuset og gør klar til sommerfest.

Så er vi endelig på vej til Danmark. Johan kører i Aston’en sammen med Onkel Morten so de plejer. Signe og ungerne flyver. Alle mand ankommer lørdag, regner vi med.

Bilen er pakket til bristepunktet, og Signe bakser tre kæmpe kufferter med, for vi måtte tage de sidste ting med, som vi ikke ellers vidste hvor vi skulle gøre af.

Vi bookede flybilletter for lang tid siden, og af en eller anden grund kostede det ikke særlig meget mere at flyve “Plus” med SAS, så drengene sad på allerførste række og Basse indtog baren i loungen.

Så havde drengene sidste skoledag, og for Jakob betød det allersidste skoledag på Fox. De havde en rigtig “graduation” og det var både sjovt og hyggeligt. De fleste mødre havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Jakob glæder sig til at skulle på Holland Park, men kommer til at savne Fox. Men familien holder ved i forhåbentlig mange år endnu, hvis Basse kommer ind.

De var blevet bedt om at sige et par ord, og vi synes helt klart Jakobs var bedst. Vi kan godt forstå han nævnte SATS, for vi har lige fået resultatet, og han har klaret sig rigtig fint. Vi er så stolte!