Fødselsdag i vores familie er jo en stor ting, og de kan sagtens vare en hel uge. Og det gjorde Basses 4 års fødselsdag også.
Vi startede jo i Danmark med den sædvanlige før-fødselsdag for både Mathias og Jakob. Så stor fejring om morgenen på selve dagen. Så fejring i Nursery, og mere fejring derhjemme om eftermiddagen med lagkage. Yndlingspizza om aftenen og endnu flere gaver.
Men vi har jo også tradition for at holde familiefødselsdag i London, og det ville vi også gerne i år. Og selvom det er lidt svært at have gæster til middag i en 37 kvm lejlighed inviterede vi alligevel familien Vestergaard-Poulsen over. De var dog smarte nok til at foreslå, at vi kom til dem i stedet. De brugte en udvekslingsstudent som undskyldning, men vi var allesammen enige om at det var en meget bedre løsning.
Vi købte ind, men Maiken lavede mad. Simone havde lavet fødselsdagskage selvom hun ikke engang kunne være der. Basse fik to store Legosæt og var lykkelig!
Virkelig en dejlig aften!