Browse Author

Johan

The Ledbury

En af verdens allerbedste restauranter ligger lige rundt om hjørnet fra os – The Ledbury. Det er en af dem, der normalt kæmper om toppladserne med Noma etc. Signe og Johan har været der før, men drengene har aldrig været der, og det skulle vi lave om på. Det var svært at få bord, men tilbage i marts eller april fik vi booket et bord til fire, og planen var lagt. De vil helst ikke have børn under 12, så Mathias blev hjemme. Men det er vi ret sikre på at han selv ville have valgt alligvel. Han havde en sød babysitter, cola, popcorn, vingummibamser og Netflix. Men vi andre havde glædet os længe, og det skuffede bestemt ikke!

Maden var simpelthen så god! De har to Michellinstjerner, så man kunne godt frygte at det bare var mega underligt, og måske lidt svært for David og Jakob, men for det første var de klar på at spise det hele, og for det andet var det forholdsvis traditionelt – bare lavet med en kvalitet og kreativitet, der var helt vild. Drengene nød det hele vejen!

Det var simpelthen sådan en stor oplevelse, og alle pengene værd. Og vi er så glade for at vi fik krydset vores lokale superrestaurant af på listen inden vi flytter.

Her er et lille udvalg af, hvad vi fik serveret.

Party i Danmark

Vores sidste half-term ferie i Danmark var den ene fest efter den anden.

Vi lagde hårdt ud med Olivias 13-års fødselsdag i Søllerød med skøn brunch og rundbold i haven.

Mor, far og Jakob tog så direkte videre til Karl-Frederiks nonfirmation. KF er på alder med Jakob og søn af vores meget gode venner Janne og Jeppe. Vi festede til klokken 3 om morgenen!

Og så rundede vi fest-weekenden af med 18-års fødselsdagsbrunch for Store Fætter Emil.

En helt fantastisk start på sommeren i Danmark, med nogle fantastiske fester! Og så tog vi alle sammen på Heartland Festival!

Mere forberedelse til Danmark

Efter vi havde besøgt David og Mathias’ skole, som vi altså var helt vilde med, havde vi to besøg på Jakobs nye skole, Bernadotteskolen. Først havde vi et møde med Mads, som er en af de to 10-klasselærere. Mads var nok det man kunne beskrive som en moderne hippie, og Jakob var lidt forvirret over, at han faktisk kun talte om trivsel, og om hvordan beslutninger træffes demokratisk af klassen selv. Han fortalte om deres ture – kanotur i Sverige og opelvelsestur til Hamborg – og alle skolens grundlæggende værdier. Det lyder simpelthen så fantastisk. Og lige hvad Jakob trænger til efter et par hårde år på Holland Park School.

Men endnu bedre var det næste møde, hvor farmor havde arrangeret at den tidligere vicerektor, Per, ville vise os rundt og fortælle om skolens ånd og historie. Det var både spændende og super hyggeligt.

Bernadotteskolen er et fantastisk sted, og vi glæder os sådan til Jakob skal opleve det.

Vi begynder så småt at være klar.

Vi gør klar til Danmark

Vi er på forårsferie i Danmark og har i den første weekend været til 13-års fødselsdag hos kusine Olivia, nonfirmation hos Karl-Frederik og 18-års fødselsdag hos fætter Emil. Det var simpelthen bare den bedste weekend!

Vi er lidt trætte her mandag, men ikke mere end at vi her til morgen var på besøg på David og Mathias’ nye skole, Maglegårdsskolen. Og det er sjældent vi har oplevet en skole med så god stemning. Fuldstændig vildt søde lærer og børn, og et fantastisk setup for tosprogede børn, der enten starter på en specialskole eller får dedikeret og tilrettet støtte på skolen. Den offentlige sektor kan altså noget i Danmark. Vi er i hvert fald helt overvældet.

David kunne slet ikke forstå, at børnene bare kunne løbe over og spille fodbold hos HIK i frikvartererne. Vi tror det er lige hvad vores børn har brug for, efter at have været på Holland Park School.

Men der skal arbejdes hårdt med det danske. David tog en test og hun sagde at der skulle lægges nogle kræfter i det for ham, så vi fik en stak bøger med hjem og så må vi komme i gang.

Mathias har jo lidt sprogvanskeligheder, så han starter på ViTo – videnscenter for tosprogede – på Bakkegårdsskolen det første halve år, så han får al den hjælp han skal bruge, og en nemmere start. Så det er godt de er et år foran fra det engelske system.

I morgen skal vi på besøg hos Bernadotteskolen, så vi også kan få Jakob helt på plads.

Vi glæder os. Vi tror det bliver rigtig godt. Også hårdt, for de skal lære dansk fra stort set nul, men vi håber det går. Det kan være vi må tage dem ud af skolen i London lidt tidligere, så de kan fokusere på at lære dansk. Men mon ikke de er meget godt tilfredse med det?

Familiebesøg fra Danmark

Vi har jo stort set ikke half nogen på besøg under corona, så det har været dejligt, at der har været lidt tilrejsende i starten af året. Men der var to traditioner, som vi har savnet, og det var Kristian, Vibeke, Lærke og Daniel, som normalt kommer i foråret, og morfar, som normalt kommer hele tiden.

Så vi tog lige to Dyekjær-weekender i London i træk, og det var så hyggeligt!

Kristian og Vibeke havde flyttet flybilletter helt siden vi talte om at holde Jakobs konfirmation i 2020, så nu var det tid til at de skulle bruges.

Der er ting, som bare skal gøres, som f.eks. at gå i Holland Park og på Portobello Road.

Og så er der ting som falder meget naturligt, når solen skinner i London – blandt andet at få drinks på terrassen i Bulmer Mews.

Og vi elsker at have huset fuldt af familie. Især når det er spisetid, og vi har sådan en rigtig, italiensk-style storfamilie middag.

Og kun en lille uge efter kom morfar endelig til London. Det har vi altså savnet. Vi plejer jo at hente juletræ med morfar hvert år i december, men det har der ikke været noget af de sidste par år.

Så vi har savnet morfars Chicken Marsala, som det er blevet tradition at han laver til os. Men så er det jo godt, at han også kan lave den om foråret! Inklusive den traditionelle jagt rundt i Notting Hill efter Marsala. Denne gang fandt de det allerede i tredje butik.

David var glad for at der kom endnu en fodboldinteresseret til Bulmer Mews, og da Tottenham skulle spille, måtte faren på jagt efter det rigtige streaming abonnement for at kunne se den kamp. Det lykkedes, og det var jo superhyggeligt!

Vi ved jo godt at fodbold skal ses på pub i London, men jeg tror både store og små egentlig er enige om, at det er sjovere først at se fodbold derhjemme, og så gå på pub bagefter og få den traditionelle pint.

Vores område er jo ret leveringsdygtig i hyggelige pubs, men når vejret er godt er det svært at få plads udenfor.

Og selvom det hele ikke gik op i druk, så ville det være synd ikke at tage det sidste billede med fra vores lokale vinbar, hvor morfar kastede sig ud i en flaske orange naturvin. Det var ret sjovt. Og megahyggeligt. Og dejligt at sidde der midt i Notting Hill og få det hele med.

Det var så dejligt at se morfar og Familien Ølstykke i London. Så er det næsten som om det hele er normalt igen!

Endelig ferie!

Vi har ventet i to år og haft ferien booket 3 gange, men endelig kom vi afsted til Gran Canaria.

Vi tog fra London fredag aften og samlede Farmor op i lufthavnen lørdag morgen og drog sammen til Gran Canaria.

Vi har været på det samme hotel to gange før, og det eneste drengene ville, efter at have været gennem Corona, var at komme tilbage til “vores” hotel. Og det er lykken. Vi bader, hygger os og spiser alt for meget. Og vi har kun været her i 48 timer.

Vejret har ikke været helt så godt som vi er vant til de første halvanden dag, men nu skulle solen banke ned resten af ugen, så vi regner med at vi kan lokke både mor og Farmor med i poolen, når heden brænder.

Johan tager et par møder fra værelset, for vi kan ligeså godt udnytte, at verden er så vant til at arbejde virtuelt nu, at man ikke behøver at gå glip af noget, selvom man er på ferie.

Men hvor har vi trængt til at komme lidt væk, og slappe af i solen. Det er så dejligt. Og så dejligt at Farmor kan sidde dér midt i det hele mellem (nogle af) sine børnebørn.

Vi har travlt med at have det sjovt

Programmet har været stramt siden vi kom hjem fra Danmark i februar, men det er heldigvis fyldt med sjove ting. Så vi må hellere se at få opdateret bloggen, så vi kan huske hvad vi har lavet.

Nærmest med det samme, da vi kom tilbage til London, kom Karoline og Daniel fra Norge, men Theodor og Josefine, og det havde vi glædet os meget til. Vi plejer at holde nytår med dem, og vi har været på sneweekend i Oslo, som vi håbede ville blive en tradition, men alt det satte Corona jo en stopper for. Så vi har ventet længe på at kunne være sammen i London.

Der var middage, Portobello Road, shopping og masser af vino, så det var lige som det skulle være.

Drengene har travlt i skolerne, hvor både David og Jakob har haft “mock exams” – altså testeksamener. Mathias er sluppet billigere med World Book Day, hvor han var The Fabulous Mr. Fox – hjemmelavet af moren selv.

Og ikke nok med det, men school trips er tilbage, så Mathias var i London Zoo med alle sine klassevenner. Det var en god dag.

For meget længe siden købte vi billetter til en udstilling på Saatchi Gallery om Bob Marley, hvor vi inviterede Maiken og Søren og deres drenge med. Det var superhyggeligt, og en fantastisk måde at bruge London på.

Der blev også klemt en enkelt tur på vores lokale vinbar ind på en sløv søndag. Vi fik orange naturvin.

Vi havde Faster Caro og Kristian på weekendbesøg, og vi var på både Farmers Market og Portobello Road for at shoppe til Faster Caros store middag, hvor Kristians søn Jonatan og hans kæreste Stine, som begge bor i London nu, også kom forbi. Dejligt med familie i London.

Og Tottenham spillede, så selvom man ikke kunne få billetter skulle kampen da ses på London-manér, så vi var på fodbold-pub. David syntes det var fantastisk, for Spurs er hans favorit.

Vi holdt middag for nogle gamle venner fra Davids klasse og alle deres børn. Det var dejligt, for vi har “skyldt” i meget lang tid nu. Bjørn, Maela og Lena er danske så vi skulle jo øve det danske med dem. Belinda og Rich er fra Australien, så selvom de ikke forstod det danske så var de helt med.

Da solen kom frem kørte Kristian Alsing fra Øst-London til Notting Hill på sin motorcykel, og det er altid hyggeligt!

Og sørme om vi ikke fik sneget en koncert for mor og far ind bagefter, lørdag aften. Det var i Campden med en engelsk singer-songwriter, der hedder Jade Bird. Det var lidt vildt at være ude blandt så mange mennesker igen, men det var altså fedt.

Weekenden blev rundet af med dansk frokost for Marla og Luis, som er forældre til Jakobs gamle ven Liliana og Avi, som er David allerstørste fan.

Der er godt med tryk på, og det stopper ikke her. Men vi elsker det.

Fik vi nævnt at vi samtidig har huset fuldt af håndværkere, som at få fikset en masse småting?

David 13 år – del 7. Danmark

Vi må sige at vi synes David er blevet ret godt fejret i år. Også selvom corona stak en kæp i hjulet for at holde den traditionelle “førfødselsdag” i Danmark efter jul. Men så var det godt at vinterferien i år fald lidt tidligere, så vi kunne holde en lille “efterfødselsdag” i stedet.

Denne gang holdt vi os til den nærmeste familie, for det var jo før alting blev åbnet helt op, men den nærmeste familie er altså også stor.

Men han blev så godt fejret, endnu en gang, og han var så glad.

Som altid er alle billederne her.

Fødselsdagen var helt efter bogen – som David havde bedt om. Moren havde bagt fødselsdagsboller og lavet sin fantastiske lagkage.

Og selvom det var en mindre udgave i år, så var hele familien var samlet fra om eftermiddagen (på nær Fætter Peter, som hellere ville have corona), og det er altså bare så hyggeligt i vores lille hus i Vedbæk.

Ungerne hygger sig og David havde glædet sig i mange måneder til at se fætter og kusinerne. Vi blev jo snydt i juleferien, da vi havde corona på skift.

Og så blev der øvet dansk, da David skulle læse alle kortene. Fra farmor og morfar var problemet nok mere at læse skriften end at forstå de danske ord!

Og når man nu ikke må puste på lagkagerne længere må man jo finde en anden måde at gøre det på. Det gik så ikke så godt, så vi tror måske der blev pustet en lille smule alligevel.

Det var en rigtig dejligt fødselsdag. Og det var rigtig dejligt at se familien igen. Det er næsten som om vi er tilbage til normalen igen, og det har vi godt nok glædet os meget til, for når vi kun har fyrtårnene af fødselsdage og højtider er det edermandme vigtigt at de også bliver til noget. Ellers føler vi os meget, meget langt væk.

Så det var vigtigt, at David havde en dejlig dag. Og det havde han i hvert fald!

En lille en på opleveren

Efter en rigtig dejlig vinterferie i Danmark skulle vi hjem søndag aften. Men efter at have ventet i lufthavnen i et par timer på et forsinket fly, blev det udskudt til mandag. Ikke lige hvad vi havde brug for, men vi tog det som en oplevelse.

Vi fik hotelværelse i Bellacentret, for det var ikke praktisk at skulle tilbage til sommerhuset med toget i blæst og regn. Så det betød at vi kunne gå i baren i går aftes, og at vi fik en fantastisk hotel-morgenmad her til morgen.

Og drengene får en fridag!

Vi har ikke fået noget information, så vi havde faktisk ikke rigtig regnet med at vi ville komme hjem i dag, for der er stadig storm og bagagekaos i London. Men nu taxier vi ud i CPH og det ser ud til at vi rent faktisk kommer hjem.

Tak for denne gang! Vi kommer snart igen!

David 13 år – del 6. Fox-vennerne

Efter at blive fejret af de nye venner om fredagen kom turen endelig til at fejre Davids fødselsdag sammen med de gamle venner fra Fox School: Ned, Matthew og Zac. Alle billederne her.

Planen havde været klar i flere måneder, for den nye Spider-Man film har lige haft premiere, så det var den David ville ind og se med drengene. Så turen gik tilbage til Westfield lørdag eftermiddag til kæmpe film i den kæmpe sal.

Og det var lige før gåturen derned og hjem var højdepunktet for fire ellers ret velopdragne drenge, der bliver lukket ud på egen hånd.

Popcorn og VIP seats. David bestemte. Og filmen skuffede virkelig ikke!!

Og masser af fis på vej hjem igen. Vi havde egentlig tænkt os at tage en taxa, men det virkede som en god idé at lade drengene brænde lidt energi af. Og så var Mathias pludselig midtpunkt, og er der noget bedre end opmærksomhed fra store drenge?

Men det sluttede ikke der, for alle drengene skulle til Five Guys burgere og movie-night-sleepover i Bulmer Mews, og derfor have vi inviteret alle forældrene til drinks. Det var vildt hyggeligt, og vildt festligt. Og vi blev ved til klokken 02.

Davids 13-års fødselsdag blev virkelig fejret for fulde gardiner! Det var så sjovt.