Vi nåede kun til Skagen på beretningerne fra vores Jyllandstur 2020. Johan blev overmandet af arbejde og vi lavede så mange andre dejlige ting i sommerferien, at vi simpelthen ikke nåede at tale om det. Men da det her jo også er en dagbog for os, som vi fra tid til anden kigger i, må vi hellere se at komme up to date. 

Vi ramte alle Jyllandstraditionerne i år, så efter en skøn uge i Skagen kørte vi ned til Søndervig til familien Dyekjærs sommerhus Nørtang. Det er jo ingen sag når man har et fantastisk luksuskøretøj. 

Drengene har fået et rigtig godt forhold til Skagen, men det har været vigtigt for os at de også har et tilhørsforhold til Nørtang. Og det er lykkedes.
Det er et lillebitte hus, så der er ikke plads til os alle sammen, så fordelingen de sidste par år har været at de store børn camperer i lysthuset i Nørtang, og mor og far tager Basse med ned på den lokale kro og sover. Det fungerer rigtig fint!

I år var en variation på temaet, hvor David havde sleepover med Olivia i huset, sammen med Alberte, og Jakob sov alene i lysthuset. I hvert fald den ene nat. Mor og far og Basse var på vores sædvanlige værelse på vores sædvanlige kro. Det fungerer helt fint. 

Vi ankom lige i tide til drinks i solen efterfulgt af en fantastisk solnedgang, som kun Vestkysten kan præstere. Og udsigten fra højen bag Nørtang er svær at slå. Også selvom den danske sommer ikke svinger sig over 14 grader.

Dagen efter var morens fødselsdag, og den er vi vant til at holde i Søndervig. Men i år prøvede vi en ny variant, hvor resten af familien kom ned på kroen til morgenmad, og det var virkelig hyggeligt! Så kom vi også “lidt ud”, selvom vi jo egentlig helst bare vil være sammen med familien.

Men det var en festlig og hyggelig morgenmad, med fødselsdagssang og gaver. Signe blev nok gladest for sin eierschalensollbruchstellenverursacher, og det er i hvert fald den gave, der er blevet talt mest om i år.

Med morgenmaden vel overstået kørte vi til Henne Strand, og selvom det stadig var lidt koldt, var det sjovt for både børn og voksne. Der er mere at se end man skulle tro. Og surferstranden har den helt rigtige vibe.

Lagkage tilbage i sommerhuset. Og det vigtigste er naturligvis at moren ikke selv havde lavet dem! Men Benedicte og pigerne havde trådt til, og Signe kunne koncentrere sig om at blive fejret.

En aftentur, for dem, der enten var interesseret i Pokemon eller i WW2 bunkere i sådan en grad at de ville trodse en let aftenregn, og så var det tid til aftensmad med den dejligste fiskeret – helt i Vestkystens ånd!

Så var det vist også tid til at ungerne fik lov til bare at sidde i sofaen med deres telefoner.

Vejret kunne have været bedre, men der var sol de fleste af dagene, og vi var jo mest kommet for at se farmor og farfar, og Emil og faster Caro. Og det var dejligt at se dem alle sammen igen. Det har været en lang lockdown.

Traditioner er vigtige, og især traditionen om at tage til Skagen hver sommer. Johan har gjort det i 35 år, Signe i godt 20 og drengene hele deres liv. Så det var også lidt hovedbegivenheden på Jyllandsturen 2020.

Og vi havde rigeligt med planer. Maden var i centrum, så der var skagensrejer, hummerhaler og krabbeklør da vi ankom. Det var et kæmpe hit, som altid.

Og selvom maden er ret central i Skagen så er der altså andre ting der er mindst lige så vigtige. Især Farm Fun, som vi har været på i nok 10 år nu, og stadig er et kæmpe hit.

Ruths Hotel er også en tradition, selvom vi syntes terrassen var for kold i år, men så er det godt at David kunne flexe sine chess club skills overfor Store Fætter Emil mens vi ventede på bordet.

Og fisk hver eneste dag. Stranden. Morgenmad på terrassen. Drinks på Sømærket og hos Lindeløv. Solnedgange. Masser af is.

Og seje drenge, der skulle i vandet efter solen var gået ned!

I flere år har vi glemt at tage til Råbjerg Mile, men da vi for anden gang kørte forgæves til Dino minigolf, hvor alle de andre turister også havde valgt at tage hen, foreslog farmor at vi kørte til Milen.

Super idé, og selvom alle dem, der ikke var til Dinogolf var på Milen, var der jo noget bedre plads og det var kanon. Vi fik slæbt farmor med hele vejen ud til sandet. Og det hjalp på parkeringsmulighederne at vi kørte i farfars gamle Land Rover.

Det var virkelig dejligt at føle sig så langt fra London og lockdown som man nok kan være – sammen med familie, og uden skole og arbejde hængende over hovedet.

Vi nyder at være i Danmark, og har allerede oplevet en masse, på trods af at Jakob har haft en hel uges skole og Johan stadig arbejder fuld tid. Mere om det kommer.

Men vi går og venter på at skulle til Kolding og Skagen, så her til aften susede vi ud til lufthavnen og fik en coronatest, så vi kan være nogenlunde sikre på ikke at give noget videre til farmor og farfar i nære uge.

David var svært tilfreds med at aldersgrænsen var 12 år så han ikke behøvede at få vatpinden ned i halsen.

Så er vi landet i Vedbæk og det er dejligt. Græsset trænger til at blive slået, og vi skal lige forhandle med ederkopperne om at det nu er vores hus igen. Men her er så dejligt.

Turen gik smertefrit. Den nye bil er som skabt til den tyske Autobahn. Og færgen var en event i sig selv. De havde ikke deres gode buffet, men vi fik frokost, kigget på vandet, og – vigtigst – shoppet store bøtter slik. Ungerne var lykkelige.

Første punkt på dagsordenen i Vedbæk var is fra Social Foodies og en tur på stranden. Det var som at være i en anden verden efter næsten 4 måneder indelukket i London.

Vi har en uges arbejde, hvor det er business as usual for Johan og Jakob, og hvor Signe nok skal prøve at få lidt styr på huset, men så holder vi ferie. Johans ferie bliver lidt her-og-der, men det er vi vant til.

Det er dejilgt at være i Vedbæk igen. Vi har ikke “ikke været her” i så lang tid siden vi købte huset i starten af 2013.

Vi kom fint ned til tunnelen. Vi havde regnet med at vi kunne få frokost dér, men alt var lukket og der var ingen mennesker. Vi kan godt mærke at ferien ikke er startet i UK endnu.

Bilen kunne lige klemmes ombord på toget med een centimeter til overs på toppen og fem på siderne.

Vel ankommet i Frankrig gik det slag i slag med at komme til Belgien og så Holland. Faktisk var det så smertefrit at da vi var på McDonald’s i Belgien viste det sig at vi faktisk var i Holland…

Vi havde booket et hotel på grænsen mellem Holland og Tyskland, som var præcis halvvejs på turen. Det er rigtig fint. Vi fik en drink og en jordbærtærte i baren inden sengetid og hovedattraktionen var morgenmaden her til morgen.

Om lidt kører vi videre mod Puttgarden og regner med at ramme Vedbæk omkring kl 20 i aften.

Så kører vi til Danmark.

David og Mathias blev færdige med skolen i går, og Jakob og Johan arbejder stadig hjemmefra, så vi valgte at køre til Danmark inden det helt officielt bliver sommerferie.

Vi valgte for længe siden at vi ville køre i stedet for at flyve. Vi vidste ikke hvornår de ville begynde at flyve igen og vi var ærlig talt ikke specielt interesseret i at skulle gennem to lufthavne lige nu. Så vi kører.

Men der er ikke plads til alle i Aston Martin’en, og Signe ville ikke køre i den gamle Range Rover, så vi måtte købe en ny.

Så Johan er glad!

Men det er resten af familien også. For det bliver en lang tur så det er rart at kunne køre i lidt luksus. Og mindre end 510HK kunne jo ikke gøre det.

Vi laver en tur ud af det, og vi udnytter at vi har en stor vil så vi har taget stort set alt vi ejer og har med.

Vi ses om et par dage i Danmark!

Så er David færdig på Fox. Det er slutningen på en æra, men vi holder jo stadig fast i skolen for Mathias har 6 år endnu. Men David havde sidste skoledag i går.

For os er det en stor ting, og vi havde frygtet lidt at skolen ikke kunne give dem en ordentlig afslutning på grund af Corona. Men dér tog vi fejl.

Normalt er forældrene med til afslutningen, og der er sange og show og overrækkelse af diplomer. Og det kunne de selvfølgelig ikke gøre under de her omstændigheder.

Men det er jo verdens bedste skole, så de valgte at bruge video så godt som vi nogensinde har set nogen gøre det. Hele seancen blev sendt live på YouTube. Sange og show var blevet optaget i forvejen, og det meste hjemmefra hver elev. Lærerne satte det så sammen og det blev fantastisk.

Alle eleverne havde skrevet en lille tale om, hvad de skulle nu og hvad de ville savne fra Fox. Det var så fint.

Og fordi vi ikke kunne komme ind på skolen havde forældrene arrangerer at børnene skulle gå parade ned ad gaden udenfor hvor forældrene så kunne huje og klappe. Det var så festligt!

De var så søde med deres diplomer og “graduation hoodies” og deres årsbøger, som alle vennerne skulle skrive i.

Efter fejringen gik vi i parken til den første picnic med rundbold.

Og vi kunne nærmest kun lige nå hjem og vende inden vi skulle til den næste picnic i den anden park, som enten med at blive en rigtig fest på trods af lidt regn.

Og så har de ovenikøbet en afslutningsfest til gode i september!

Det var simpelthen den fineste dag for David. Det er lige før det var endnu bedre end det ville have været under normale omstændigheder.

David er i gang med sin sidste uge på Fox Primary School og han er lige blevet (virtuel) Star Of The Week med den sødeste udtalelse.

Vi er meget stolte af vores lille store David.

Søndag var det Fars Dag herovre, så faren blev vækket med kæmpe krammere fra alle vores mange drenge.

Og de havde lavet de allerfineste kort til morgenmaden. Og moren havde hjulpet med de sødeste gaver. Basse var imponeret over Jakobs “rainbow donkey”.

Der var ikke rigitg nogen planer, for vi er jo stadig lukket inde, men en tur i parken og dyrke lidt natur kunne det da blive til.

Reglerne herovre har tilsyneladende været op til den enkeltes tolkning siden regeringen sagde, at det var fint at Dominic Cummings kørte på tværs af landet med Covid.

Så vi er lige så stille begyndt forsigtigt at se folk igen – med social distance og kun enkelte udvalgte.

Vi var til middag hos Maiken og Søren i sidste weekend, og i denne weekend kørte vi ned til Anna og Stefans nye hus i Walton udenfor London for at fejre Midsommer på ægte skandinavisk vis.

Selvom vi har det helt fint, og er kommet gennem karantænen uden problemer, så er det altså dejligt at se nogle andre mennesker og komme lidt ud. Især dejligt at “reconnecte” med de skøre svenskere, som vi kun har set en enkelt gang siden sidste sommer.

De har en fantastisk have og tre tossede hunde, så drengene fik et ordentligt skud af alt det vi ikke selv har.