Browse Author

Johan

På falderebet

Der er mange ting der kommer til at ændre sig, når UK forlader EU ved årsskiftet. Hvis man ikke er britisk statsborger skal man have lov til at blive – det de kalder “settled status”. Det er en formalitet, men som alt – alt – andet er det selvfølgelig ikke nemt.

Man skal bevise at man har været her i længere tid, og der er ikke noget der hedder folkeregister herovre, så man skal være kreativ for at vise, at man faktisk har været her.

Johan har betalt skat, så det er ret nemt. Børnene er hans børn, så det går også ret glat. Men Signe eksisterer ikke herovre, så det var ikke så nemt. Vi skulle tre runder af indsendelse af gamle bankpapirer og hospitalsindkaldelser før Signe nåede frem til at et brev fra skolen kunne gøre tricket.

Så i dag fik den sidste af os brevet om, at vi har lov til at blive efter nytår. Det er vi lidt lettede over.

Rigtig julestemning

Så er julen officielt startet i London! Vi er blevet lidt forsinket af, at morfar ikke kunne komme over og at landet har været lukket ned, og der kom også noget eksamenslæsning i vejen, men til sidst fik vi tid til at rigtig sparke julen i gang.

Udover portvin og chicken marsala med morfar, er den store juletradition at hente juletræet på Portobello Road, så det var dagens plan.

Det var mega hyggeligt at gå med hele familien på Portobello Road igen. Det var næsten som om det hele var lidt normalt i et øjeblik.

Juletræet blev valgt efter den sædvanlige elaborerede skønhedskonkurrence og et par skænderier mellem drengene (dog ikke om træet – det var de helt enige om). Det blev ikke så stort som vi havde tænkt, men det var det smukkeste af dem alle.

Jakob fik et lille et til kids loungen, som han har ønsket sig i flere år. Og moren fik en granplante til udenfor døren.

Faren fik lov til at slæbe det store af træerne hjem, men det er en del af traditionen. I år var han forberedt og havde et af de store drenges løbehjul med. Det fungerede perfekt.

Under normale omstændigheder – men dem er der ikke mange af i øjeblikket – ville vi have pyntet træet med det samme, men i stedet stod den på gløgg og gingerbread-hus-dekoration da vi kom hjem. Også bare mega hyggeligt!

Og så lidt mere eksamenslæsning til at lukke endnu en fantastisk weekend i London.

Eksamen-forberedelse

De store drenge har eksamener i de næste par uger. Jakobs kan vise sig at være ret vigtige, hvis de ikke kan have eksamener til foråret, for så tæller de her som afgangsprøver. Det skete for sidste årgang.

Men begge drenge knokler. Måske ikke helt så meget som forældrene gerne ville have, men de har siddet hele weekenden og læst op til eksamen. Og igår var der “intervention”, som normalt er lørdagsskole, men denne gang var online. Og så behøver man heldigvis ikke skoleuniformen.

Så når nu det er en lidt sur weekend er det bare endnu mere dejligt at farmor og moren har lavet julekalender til alle drengene. De bliver større, men julekalender er stadig et kæmpe hit!

Og Mathias venter hver morgen med at åbne sin Lego Star Wars kalender til Jakob kommer ned. Ret sødt.

Og moren sørger for ekstra adventsgaver til alle hver lørdag og søndag. Selv faren. ❤️

Julen er kommet til London

Når vi ikke kan være i Danmark må Danmark komme til os, så Signe har importeret en æbleskivepande fra Danmark og har lavet de perfekte, danske æbleskiver!

Lockdown weekend

Vi er trætte af lockdown, men vi hygger os og får stadig det bedste ud af det når vi ikke kan have gæster må vi jo sørge for at holde fest for os selv.

Men det var jo også første søndag i advent, så moren havde organiseret julekalendre til alle mand – men ingen til hende. Så strengt. Hun måtte nøjes med en dejlig morgenmad og en glad familie.

Vi plejer jo at købe juletræ med morfar i denne weekend, men det er der jo ikke noget af i år. Juletræet skal selvfølgelig stadig købes, men det bliver i næste weekend når lockdown er løsnet lidt op.

Men Signes fine adventskrans blev tændt, og portvinen drukket alligevel. Mor og Basse havde bagt kage.

Endnu en dejlig familieweekend.

Johan på kontoret

Johans kontor lukkede d. 18. marts, og inden denne uge havde Johan været der to gang siden marts. Ret vildt at tænke på.

Men denne uge var en stor uge, for på trods af lockdown var Johan på kontoret hele to dage. Hvem skulle have troet at det var så eksotisk at være på kontoret?

Der var en stor pitch, og de var blevet trætte af at prøve at skabe kemi med en potentiel kunde gennem ti frimærke-store video-billeder på en skærm, så der var rullet et stort setup ud med en skærm, som ville gøre en tv-meteorolog misundelig.

Det gik godt, og mindede om, at vi skal se at komme tilbage til normalen, hvor man kan være sammen med sine kollegaer og få en drink efter at have knoklet sammen i 48 timer.

Når vi nu ikke kan komme til Danmark

Det er godt vi har teknologi, når vi nu ikke kan komme over til jer i Danmark.

Mathias sagde ud af det blå, at han gerne ville bruge VR headsettet til at gå en tur i Danmark! Og det kan man naturligvis, så han fik gået en rigtig god tur rundt og så både Farmors hus og sommerhuset.

Men vi håber alligevel snart vi kan komme og se jer i virkeligheden.

Fejrer fredag

I sidste uge fejrede vi det amerikanske valg. I denne uge har vi været lidt mere ramt af UK lockdown, som måske – MÅSKE – kan ende med at stå i vejen for vores jul i Danmark.

Men lige nu fejrer vi at det er fredag og at vi hygger os sammen.

God weekend!

Forlænget Halloween

Vi fik en lang Halloween i år, for ligesom vi var ved at være færdige med alt det uhyggelige, og der skulle fokuseres på homework, gik strømmen i hele mews’en.

Det var et problem ude i vejen, så ikke noget vi kunne klare selv. Så b[de dinner og homework måtte blive lavet ved stearinlys. Spooky og hyggeligt.

Jakob og David nemlig tilbage i skole i dag efter en dejlig efterårsferie. Basse har en ekstra dag og fik lov til at finde mere Halloween-slik og tegne scary monsters.

Halloween er begyndt

Vi skal ikke ud og trick-og-treate i morgen. Det er altid kaos heromkring, og det er ikke en god idé, at ungerne skal tage rundt i alt muligt slik, som ikke kan sprittes.

Og det er jo ret synd for især Mathias, så moren havde arrangeret Halloween slik-jagt herhjemme.

Alt lyset blev slukket, der var scary pumpkins på alle fjernsyn, og Halloween-stemning fra alle højttalere. Ungerne var klædt ud og havde lommelygter, og mor og far havde gemt slik i hele huset.

Det var vildt sjovt. Ungerne havde en fest. Det er ikke det samme som at være ude på gaden, men et ret godt alternativ.

Sådan en aften må afsluttes med Disneys nye, overnaturlige familiefilm.

Billeder her.