Så julen er ikke helt blevet som vi havde forventet eller håbet, men der er rigtig mange mennesker, der går sig umage for at vi skal få en god jul alligevel! Det er faktisk ret rørende.
Det startede med juletræet og de søde mennesker med den åbne bil. Og det var en god start, men det sluttede så absolut ikke dér.
Vi tog ud forbi morfar og byttede julegaver. Det skete naturligvis med sprit og rigtig god afstand. Det var dejligt at se ham, men jo altså ikke helt sådan vi havde tænkt os at ønske god jul.
Så et vigtigt smut forbi Sorgenfri Kirkegård for at se til Mormors grav. Den er fin med julegran, og Signe satte en lille lampe for at få julestemningen helt i top. Vigtig tradition at komme derud for alle.
Så ringede Onkel Jakob og spurgte, om vi egentlig havde risalamande til juleaften. Og det var faktisk det hele vi ikke rigtig følte vi havde styr på. Det viser sig at hans svigerinde er rigtig god til at lave alt for meget risalamande, og havde spurgt om vi måske kunne bruge noget.
Så mega sødt af dem. Og vi takkede naturligvis ja, og slog et smut forbi Holte på vejen hjem.
Hvad vi dog ikke havde regnet med var, at det for det første var 2 kilo risalamande (gad vide hvor meget Charlotte havde lavet!?) men vigtigere var, at hun havde pakket et kæmpe fad småkage, kirsebærsauce, en hel mandel til mandelgaveleg, og gudhjælpemig om der ikke også var en mandelgave!! Simpelthen så vildt sødt. Vi kvitterede med en flaske engelske bobler men var lidt lamslåede over den utrolige gæstfrihed.
Videre forbi Nicky og Alice, hvor en tredjedel af juleholdet skulle holde juleaften, nu hvor vi ikke kunne være sammen på Kørup. Men traditioner er traditioner, så mændene skulle naturligvis have den traditionelle vinbog. Thor elskede Harrod’s Christmas Pudding sidste år, så sådan en måtte han jo også have. Og en flaske engelske bobler.
Videre ud til Kratvænget, hvor Faster Caro havde stået i køkkenet hele dagen og lavet julemad. Men da vi jo ikke kunne komme var der ca. dobbelt så meget som der skulle være. Så igen med sprit og behørig afstand udenfor, fik vi hentet halvdelen af julemiddagen, som vi kunne lave færdig derhjemme.
Dejligt at se farmor og farfar og Faster Caro, men også lidt trist, når vi nu hellere ville være sammen med dem end at se dem på afstand på forpladsen foran huset. Men bedre end ingenting!
Og en hel kasse engelske bobler til Kratvænget. Vi håber der er lidt tilbage når vi kan komme ud og fejre lidt bagjul d. 27.
Tilbage til Vedbæk kastede Signe sig over forberedelsen af den indhentede julemad mens Johan panikkede over de sidste gaver, der var glemt. Men alt gik sådan set fint nok, med en god mængde uundgåelig julepanik, så alt var sådan set ret juleagtigt.
Træet hentet og pyntet. Maden hentet og næsten klar. Risalamande doneret. Julegaver hentet og bragt. Så ville vi havde været klar til at fejre jul med familien, så det måtte vi jo finde en måde at gøre på.
Og i 2020 kunne det vist ikke være anderledes end at det måtte foregå på video. Og selvom vi alle sammen vist har brug for en lille video-pause, var det dejligt først at se Onkel Morten og gudbørnene hos deres farmor, før vi tunede ind med hele familien, der ellers skulle have været samlet i Kørup.
Vi havde Farmor, Farfar og Faster Caro på Kratvænget. Chris og Annie i Skagen. Og Nicky, Alice, Thor og Kisse med alle børnene i Søllerød. Det fungerede perfekt – altså så perfekt som video med let forsinkelse og modlys kan gøre. Men alle jokes til side var det altså et dejligt alternativ til slet ikke at ses.
