Signes fødselsdag

Vi fejrede Signes fødselsdag i Skagen. Morfar kom op og fejrede med, og det gjorde det hele meget mere festligt!

Signe var godt nok den første der vågnede, men havde tålmodighed til at vente på at alle børnene sang fødselsdagssang på sengen. Så dejlig morgenmad i solen og nøje udvalgte gaver fra børn og svigerfamilie.

Vejret var jo forventeligt fantastisk, så vi skulle selvfølgelig på stranden. Så ned og møde morfar på Ruths Hotel til rosé og kage på terrassen. Så tilbage til farmor og farfars sommerhus, hvor der var flere drinks på terrassen, og faster Caro lavede dejlig mad.

Og vi rundede af med den smukkeste tur på stranden efter solnedgang.

Det var en dejlig dag!


Leave a Reply