Miniferie

Vi fandt et så fint og dejlig autentisk hotel på stranden i Hastings, hvor vi lavede korttricks og spiste den hyggeligste familiemiddag med alle sydkystpensionisterne.

Det stormede, så man slet ikke kan tro på det, men efter morgenmaden havde Basse efterhånden talt om at grave på stranden i næsten 24 timer, så vi måtte derned og se hvad vi kunne gøre.

Basse fik gravet, og der blev smidt sten i vandet, men mest havde vi det bare sjovt med at blive kastet rundt i vinden. Det var helt vildt.

En af attraktionerne i Hastings er klipperne og bakkerne, så vi tog et lille “Hill Train” op ad den ene bakke og så det hele lidt fra oven. Der var et smugler-museum i grotter under den ene bakke, som vi var i inden vi fik god fiskefrokost tilbage i byen.

Hjemme i London i tide til at nå lektier. Vi skal altså helt klart blive lidt bedre til at være spontane i weekenderne, og få set mere af England.


Leave a Reply