Selvom det blev lidt sent i fredags (vi begik en ordentlig brøler at tage forbi Britta og Mark på vej hjem fra koncert) måtte vi jo fejre Sankt Hans i lørdags, og igen kom Den Danske Kirke os til undsætning. De holder jo alle de danske traditioner, og Sankt Hans er en af de store.
Der var danske hotdogs, Carlsberg, wienerbrød, Sun Lolly, Ostepops, dansk slik, og naturligvis bål, båltale og Midsommervisen.
Snobrød var alligevel højdepunktet. Alle tre drengene fik faktisk et brugbart snobrød ud af det, hvilket er mere end mor og far kan blære sig med da de var små.