Vi havde en lidt ubehagelig oplevelse i sidste weekend. Vi holdt middag sammen med naboerne (mere om det senere), og Mark har for mange år siden haft noget, der kunne minde om et epilepsianfald, så han har nogle forebyggende piller mod det.
Desværre er vores lille Basse lidt nysgerrig, så han gik ovenpå og rosende lidt i deres ting indtil han fandt pillerne. Han havde poppet dem ud af pakken, men Mark vidste ikke hvor mange der var, så vi vidste ikke om han havde spist nogen. Der var utrolig lille sandsynlighed for det, for vi taler om et barn, der kommer og spørger om han må spise et stykke slik han har fundet.
Men better safe than sorry, så Signe ringede til lægen som sagde han skulle på skadestuen. Så Signe forlod sin egen middag og tog Basse på skadestuen, hvor de så brugte hele aftenen.
Lang historie kort: Han havde ikke spist nogen af pillerne, men de skulle undersøgelser, EKG og blodprøver igennem for at være sikre, og stadig observeres efter det mens Signe ventede på resultaterne. Og de kom først hjem efter midnat og Basse sov.
Basse gjorde det bare så godt, selvom han var lidt betuttet over EKG’en, og blodprøverne gjorde rigtig nas.