Det går fremad i Bulmer Mews. Vi er nok stadig lidt bagud, men Signe knokler virkelig for at følge med. Der er store beslutninger der skal træffes, og masser små detaljer, som gør de store beslutninger virkelig svære.
Men mange ting er på plads. Rumfordelingen og layoutet er nu helt færdigt, og det føles mega godt. De nye vinduer – efter de måtte lave halvdelen af dem om – ser rigtig gode ud. El og lys er næsten færdigt. Der er lagt gulvvarme overalt.
Man kan virkelig nu få en fornemmelse af, hvordan det bliver. Og det bliver mega godt!