Vi slutter med manér

Vi har haft en helt fantastisk ferie i New York! På grund af hedebølgen føles det som om vi har været på badeferie, men vi har fået New York med i pakken. Det har simpelthen været så skønt.

Og en masse tilfældigheder har hjulpet os. F.eks. at flere af Johans møder blev aflyst, så vi har haft meget mere familietid end forventet. Og vores lejlighed blev cancelled, så vi måtte på hotel, men hvor har vi nydt at blive vartet op på luksushotel. Alle pengene værd.

Vi har spist fint, spist roomservice, spist ude, spist inde, og sluttede med take-away fra Dylan's Candy Bar (en slikbutik!!) i går aftes.

Og vi har lavet en masse dejlige turistting. Vi var ellers lige ved at opgive Frihedsgudinden i går, da køen var uoverskuelig, men da vi først kom ombord på færgen var det faktisk rigtig fint. Og audio-touren for børn var fed summer school learning til hele familien.

Til allersidst fik vi lige shoppet lidt mere, og kom godt afsted til lufthavnen. Signe og drengene fløj først, og tager direkte til Billund og Søndervig, og Johan flyver til London lidt senere, og støder til i sommerlandet sidst på ugen.


Leave a Reply