I går var det sidste skoledag, og drengene har glædet sig meget, men var også lidt triste. De har begge to simpelthen været så glade for deres klasser, og især for deres lærere.
Og det kan vi godt forstå, for begge deres klasselærere har bare været fantastiske. Så søde, og så dygtige! Og så har vores to drenge været hver deres favorit!
Så der blev lavet de sødeste kort (Jakobs lærer kan godt lide Star Wars, hvis I undrer jer) og valgt søde gaver: Jakob gav Miss Wiseman et Star Wars krus hun kunne have på sit bord, og David valgte en nøglering med indgraveringen ”It takes a big heart to help shape little minds”. De blev meget glade.
Og de har ikke kun været søde. De har også fået vores drenge helt i top akademisk, så vi sluttede året med ”top marks” i ALT og med udmærkelse til begge drenge.
Da vi spurgte Miss Wiseman hvad Jakob kunne gøre for at gøre det endnu bedre, eller hvad vi kunne gøre for at hjælpe ham mere: ”Nothing! He just needs to keep doing what he’s doing and nothing will stop him!”
Vi er så stolte at vi er ved at revne.