Feriedag 8

“Stil jer lige op her. Jeg skal lige tage et billede!” Signe og drengene er lidt ved at få spat af, at faren hele tiden skal tage billeder. “Ja, for vi har brug for et billede mere at Torneroseslottet.” siger Signe. Men det er hyggeligt at have senere.

Vi startede dagen stille og roligt med dejlig morgenmad og ingen jag. Så da vi kom ud i parken var der lidt mindre hektisk selvom der jo er flere mennesker om lørdagen. Og vi er ved at have fået nok af mennesker. Og Disney. Men vi tog et par Mathias-venlige rides til at starte med, og så fandt vi faktisk et hjørne af “Studios” parken, som vi ikke havde været i. Vi prøvede et par gode rides, og så det videste bil-stunt-show. Og det var lige mens det regnede, og vi sad under tag, så det kunne næsten ikke være bedre.

Det var også sjove film-props, som blandt andet en stor vindmaskine som kunne blæser kasketter af drengene – til udelt begejstring. Kvaliteten i Disneyland er helt vild. Det er imponerende! Og så fandt vi et animation studio, hvor vi kunne lave vores egen tegnefilm. Det var ret sjovt.

Men hen mod aften følte vi ikke vil have brug for mere Disney og flere begejstrede familier, og da vil jo have checket ud fra vores fantastiske hotel, vi tog aftensmaden på Rainforest Café i det, der hedder Disney Village, som ligger mellem parkerne og har andre bands end bare Disney. Det var ret fint, men sindssygt dyrt for hvad det var. Men vi er på ferie.

Så sprang vi i en taxa mod Paris og sad fast i trafikken på Le Perferique, som man jo gør, hvis man prøver at køre bil i Paris. Vi kom lidt for sent til vores AirBnB, men den søde dame ventede på os i den (meget) lille, men meget fine lejlighed vi har lånt. Den ligger i et baghus i den skønneste gade på Montmartre.

Vi var mega møre, men kvarteret så simpelthen så hyggeligt ud at vi lige måtte ud og kigge, så vi gik en lille aftentur. Nøj, hvor er her skønt. Et stenkast fra Sacre Coeur, midt mellem alle caféerne og de søde butikker. Det skulle blive regn i morgen, men vi bliver nødt til at se noget af kvarteret. Vi har også en date med en bøf på Jakobs yndlingsrestaurant oppe på bjerget.

Men mest har vi efterhånden lyst til bare at sidde med iPad’en og hvile fusserne. Det har været en hård og tætpakket uge, men hold nu fast hvor har vi haft det skønt. Og vi er kun halvvejs gennem ferien!


Leave a Reply