Den årlige tradition

De skarpsindige læsere husker nok, at der er blevet beskrevet udskiftning af bilbatteri en del gang på bloggen. Det har meat været Range Roveren, for den havde et ”battery leak” i en lygtvasker, der stod og trak strøm hele tiden. Det blev fikset, og siden har der været meget lettere. Bilen skal bare luftes en gang hver tredje måned eller sådan noget, så har den det fint.

Men det er ikke altid vi lige får gjort det, og når en bil har stået samme sted uden at blive kørt (med alarmen på) siden maj er det måske heller ikke urimeligt at batteriet er fladt. Heldigvis at man så har to biler, så man bare kan jumpstarte med den anden.

Medmindre man har glemt at den eneste mekaniske dørlås på hele bilen er gået i stykker, så når elektronikken ikke virker er der ingen måde at åbne bilen på.

Det havde vi lige glemt. Igen. Men, OK, vi har RAC (Englands svar på Falck), som i marts hjalp med at bryde ind i bilen, få åbnet motorhjelmen og sat strøm på så vi kunne låse op. Så det gjorde vi igen.

RAC kom. Johan forklarede manden hvad der var sket og ville forklare hvordan vi evt. Kunne løse det ligesom sidst, men blev afbrudt af et ”Yeah, I remember.”. Det var så den samme gut som hjalp os i marts sidste år med præcis det samme selvskabte problem. Lidt pinligt. Men også praktisk, for det tog ham kun 5 minutter at komme ind, i modsætning til halvanden time sidst.

Men alt er godt. Næsten, i hvert fald. Range Roveren kører super på trods af ekstrem dårlig behandling, og den er flyttet væk fra den parkeringsplads, som er lukket fra her til morgen pga. træfældning. Nu skal vi bare have skiftet den der lås. Og måske begynde at bruge bilen lidt mere…


Leave a Reply