Sporty typer

Midt i fødselsdagsweekenden blev der faktisk også tid til at lave lidt sport. Jakob og David har jo begge gået til fodbold siden de var helt små. Vi synes det er dejligt at have en undskyldning for at skulle i parken lørdag morgen, og så synes vi der er godt at drengene bliver bare nogenlunde til fodbold. Det er social ting. Holdsport er altid godt. Men vi vil egentlig bare sørge for at de ikke bliver valgt sidst i skolegården.

Jakob har i et stykke tid talt om at han rigtig gerne vil gå til tennis. Så til jul fik han et tennissæt. Vi skrev ham op til et hold der lød godt i Holland Park – lige ved siden af, hvor de spiller fodbold. Meget praktisk.

Sidste weekend var faktisk første gang, og en meget spændt Jakob gik med mor og tennisketsjer ned til banerne, men der var ingen træner at se. Så Jakob fik ingen tennistime. Moren sørgede for at have ringet til både firmaet og træneren selv, inden denne weekend, og var blevet forsikret om, at der nok skulle være styr på det.

Og det var der. Jakob havde en time sammen med fire andre søde børn og en sød træner med fart på. Han syntes det var sjovt.

David holder fast i fodbolden, for han synes det ee sjovt og han er rigtig god til det. Han scorede to mål, og set var de eneste mål hans hold scorede. Og de vandt. Pølse er bare sej.


Leave a Reply