Vores store dreng tabte sine første tænder for snart længe siden. De nye er vokset ud for længst. Så vi har gået og venter lidt på at de næste skulle falde ud, men der skete ikke rigtig noget før for en god måneds tid siden, hvor en af de store begyndte at rokke.
Som moren og faren husker deres mælketænder, havde vi regnet med at den ville falde ud i løbet af nogle dage, men der skete ingenting. Ud over at den blev mere og mere løs og Jakob fik sværere og sværere ved at spise ting. Majskolber var helt udelukket.
Men i går skete der endelig noget. Tanden røg ud af sig selv og tandfeen var klar. Som Jakob sagde med et stort smil: “Så kommer The tooth fairy slash mum med £3 i nat, hvis jeg er heldig. Og det er jeg ikk mor?”