I morgen kører vi til San Francisco, som er turens allersidste stop. Det føles ret underligt, men faktisk også ret rigtigt. Vi har været væk længe nok. Ikke for længe, men præcis længe nok, synes vi. Det er perfekt. Vi glæder os til at komme hjem, men glæder os stadig over at være afsted.
Vi kan godt mærke det er blevet lidt sværere at komme ud af røret om morgenen, for det er ikke appetit på oplevelser, der presser os længere. Så det er perfekt at have et par dage ude i skoven, hvor aktiviteten er en to-timers self-guide gåtur, som nu er vel overstået, så afslapningen kan fortsætte.
