Det sidste stykke 1’er

Så er dogmet nået til vejs ende. Vi har kørt det sidste stykke af Pacific Coast HWY 1 eller 101’ere, som den hedder de steder, hvor den er blevet opdateret. Da vi forlod Disneyland kørte vi ud til vandet igen og fangede 1’eren i Newport, syd for LA. Newport var superfint, og nok et sted vi ville have planlagt at stoppe, hvis vi havde vist det. Men nu havde vi jo booket hotel i San Diego, så det gav mest mening bare at komme derudaf – i adstadigt dogme roadtrip tempo, forstås.

Det sidste stykke af 1’eren er ligeså langsomt som hele resten af kysten har været. Lyskryds og full-stops hver 200 meter, så det tager sin tid. Men til gengæld blev vi belønnet med en perlerække af små badebyer hele vejen fra LA til San Diego. Det var både hyggeligt og smukt, og det er det, det hele drejer sig om.

Drengene og Signe faldt i søvn da vi var et godt stykke nede, men selvom det var mørkt fik Johan oplevelsen. Og det var rart at komme ud og se noget efter 3 dage i Disneyland.

Nu er vi ankommet til en ret stor lejlighed med have og udsigt over vandet og bugten i San Diego. Det er ret meget bedre end vi havde regnet med. I morgen kunne vi godt forestille os at vi bare tager den med ro i haven, på hotellets private strand eller i poolen. Det vil næsten være synd ikke at udnytte det. Vi er her tre dage, så der er rigelig tid til også at komme i Sea World, men forældrene har ikke megatravlt med at komme i endnu en forlystelsespark.


View Larger Map


One Comments

  • farmor

    17/03/2013

    Kære Jakob
    Emil har været på besøg hos mormor/farmor og har set hele videoen med din Jedi-training.
    Han er meget imponeret. Det er rigtig flot, at du kan forstå alt hvad de siger,selvom de taler meget hurtigt og med amerikansk accent.
    Det var rigtig sjovt at nogle rigtig “levende” starwars figurer.
    Emil er taget hjem nu, men han sender mange hilsner til dig og David.
    Kærlig hilsen også til mor, farog David fra farmor og farfar

    Reply

Leave a Reply