1/3 inde i turen

Vi er nu 2½ uge inde i vores 7½ uges tur, og på den ene side føles det som om vi lige er startet, men på den anden side har vi allerede haft så sindssygt mange oplevelser, at vi slet ikke kan se hvordan vi skal kunne klare 5 uger mere.

Der bliver lidt mere ro på anden del af turen. Vi har flere dage de fleste steder, så vi ikke skal skynde os at checke ud hver eneste morgen. Men vi har også flere “større” oplevelser, så det bliver nok lige så pakket – bare på en anden måde.

Første del af turen var godt 2500 km. og tog os gennem det smukkeste natur vi nogensinde har set. Især Oregon var helt fantastisk og noget alle bør opleve. Ruten, i store træk, har været:


View Larger Map

Vi er nu nået til Carmel syd for San Francisco, hvor der er rigtig, rigtig hyggeligt. Og umiddelbart foran os har vi det, der skulle være det smukkeste stræk på kystturen. Men vi tvivler helt ærligt på at det kan slå Oregonkysten, men nu må vi se.

Vejret bliver ikke super i de næste par dage, men når vi rammer LA skulle det bliver op til 25 grader i lang tid. Det glæder vi os til!


Leave a Reply