En stille dag i Seattle

Vi har haft en stille dag i Seattle. Jakob er blevet lidt syg (ikke en overraskelse, for det har været undervejs et stykke tid), så vi spiste morgenmad på hotelværelset. Vi havde en del ting, der skulle købes, så vi gik på shopping inden frokost. Frokost var på Cheesecake Factory, som var en hel del bedre end man skulle tro, og sjovt, for mere amerikansk bliver det vist ikke!

Johan hentede bilen. Det er det vildeste skrummel, men mere om det senere! Så en tur i Target og købe børnesæder og alt muligt andet gylle til turen, alt i mens Signe og drengene plaskede rundt i poolen på hotellet. Det har de talt om længe.

Vi orkede ikke engang at gå ud til aftensmad, og selvom moren havde givet strenge ordrer om, at nu skulle vi på tidszonen, var hun den første der gik i brædderne. Men det er også meget godt, for i morgen starter eventyret når vi kører mod Olympic National Park og Port Angeles.


View Larger Map


Leave a Reply