Indedag

Vi brugte sneen som en undskyldning, men i virkeligheden var det bare fordi vi var totalt flade, at vi blev indenfor hele dagen i går. Vores hoveddør var simpelthen ikke åben en eneste gang. Drengene havde nattøj på hele dagen.

Signe havde fået en rigtig grim migræne-agtig hovedpine, så hun var slet ikke til noget som helst. Johan har rejst non-stop i to uger, så der var ikke meget energi på kontoen. Det lå næsten i kortene at der ikke skulle ske noget.

Lørdag havde da også været rimelig aktiv. Vi fik tidligt besøg af vores nye danske venner, som vi mødte på færgen til Danmark før jul. Det var rigtig hyggeligt. De har tre børn – to lidt yngre end Jakob og en lille ballademager lidt yngre end David. Vi mødtes tidligt da vi skulle til fodbold kl. 16.45, men vi nåede det lige – selvom vi gik vores sædvanlige tur gennem parken. Koldt, men rigtig godt.

Nu er hverdagen tilbage, drengene i nursery or skole, og Signe laver lektier til den helt store guldmedalje.


Leave a Reply