Knap 6 timers TOTALT crazy men helt fantastisk køretur gennem først Bangalore og derefter en skøn blanding af Indiske landsbyer og virkelig “ude på landet” er vi ankommet til det mest fantastiske sted på kanten af en stor sø med bjergene i baggrunden. Stedet er egentlig et “resort” men det giver et helt forkert billede. Det er en forladt landsby der er lavet om til hotel. Vi bor i fantastiske luksus-hytter som er helt i den originale ånd – meget tæt på naturen men stadig ekstremt lækkert.
Vi har vores egen pool i vores “hut”. En kæmpepool som mor og drenge allerede har været i mens faren arbejdede. Der er en privat terrasse med direkte udsigt over søen. Der er alt hvad hjerter begærer!!
I morgen skal vi ride på elefant og på bådsafari. Men først skal vi måske have er glas vino ved vores egen pool når ungerne falder i søvn. :)