Så er vi i Indien!

Flyveturen gik fint. Vi er dem med det larmende barn. :-( Drengene sov ikke særlig meget. Moren kun lidt. Faren slet ikke. Køreturen fra lufthavnen gennem det, der lignede en dokumentar om Indiens mangfoldighed, var sjov men vi var trætte. Vel ankommet hos Jaq og Neil skulle vi indhente manglende søvn, men Grumfeldyret var så spændt på at se Izzy at det slet ikke blev til noget for ham. Resten af familien fik lidt men ikke nok.

Men nu er vi oppe og det er bare kanon at se vennerne igen. Vi spiser bbq på terrassen og ungerne leger i badebassinet. Her er knap 30 grader og ekstremt hyggeligt!

Det er lidt syret at være i Indien. :-)


Leave a Reply