I starten af ugen kunne vi pludselig se at Johans kalender åbnede uventet op omkring onsdag. Da det samtidig så ud til at blive godt vejr besluttede vi at tage en midt-uge-feriedag. Idéen var at tage i Legoland. Det var superhyggeligt sidst vi var der og drengene er blevet endnu vildere med Lego siden da så det virkede som en rigtig god idé. Indtil Johan præsenterede idéen for sin kollega tirsdag eftermiddag.
Hans erfaring med Legoland og lignende i slutningen af skolernes sommerferie betød at han hellere ville have hevet neglene af end at tage sådan et sted hen. Mest fordi det ville betyde at betale en formue bare for at komme ind og stå i kø hele dagen. Et hurtigt kig på Legolands hjemmeside viste at prisen i netop denne periode i august var årets højeste og at folk der har købt årspas ikke engang kunne få lov til at bruge det netop nu! Altsammen pegende på et totalt mareridt!
Gode råd var dyre. Tilfældigvis havde den selvsamme kollega fortalt om at han havde taget sine unger med ud på en lille ø i weekenden. Han havde læst en omtale af en restaurant, der ikke engang var en restaurant, men bare et skur der lavede seafood direkte(!) fra havet, og havde taget familien derud.
Efter moden overvejelse, og en superhyggelig familiemorgen, fik vi Range Roveren jumpstartet (den har stået stille i 3 måneder men startede uden problemer da den fik lidt strøm) og vendte næsen mod øst. 2 timer og 30 spørgsmål fra Jakob om “er vi ved stranden snart” senere mødte vi en lang bilkø lige inden vi kunne komme over på Mersea. Lidt underligt, men det viste sig at der var det årlige “round the island boat race”, hvor de skal bære bådene henover den lille vej ud på øen.
Men det gik fint og vi fik sludret med nogle sjove englændere inden vi kom over. GPS’en viste os ned til en lille by, hvor vi ledte efter restauranten. Vi kunne ikke umiddelbart finde den, men så en gammel kirke, det smukke område og ikke mindst stranden. Drengene blev helt vilde, så selvom det var gået op for os at vi var i den forkerte ende af øen måtte vi lige bruge noget tid på stranden. De blev våde og vi har en hel spand konkylier med hjem, men det var en fest.
Da vi endelig fik fundet havnen i den anden ende, og i havnen fundet det sagnsomspundne restaurantskur var klokken blevet 17.02. Og på døren stod at de lukkede kl. 17.00. Bummer. Men selvom vi var pænt sulte var der jo ikke noget at gøre, så drengene fik en is og vi gik i den lille butik og købte “crabbing” udstyr. Mersea’s anden store attraktion er nemlig at man kan fange krabber fra molen!
Og DET syntes drengene var sjovt. Det var rimelig vildt. Vi fangede en hel masse – og ikke kun små som de andre familier! Vi fangede to store – så store som sådan nogen man ville spise! Det var bare sjovt, men en time senere fik sulten drevet os tilbage og ind på en fiskerestaurant-pub-agtig ting, hvor vi fik fantastisk mad til ingen penge.
Krabberne var blevet lukket tilbage i vandet og drengene havde løbet hele området rundt for at smide alle de sten de kunne finde i vandet. Langt over sengetid, til den smukkeste solnedgang man kan forestille sig, kørte vi så lige så stille hjem til London igen.
Tænk hvad man kan nå på en lille dag! Ordentlige billeder følger!!
