Det er ret svært at forstå at vi snart har været her i 5 uger! Det føles slet ikke så længe. Men på den anden side – når vi sådan lige tænker lidt over det – føles det helt naturligt at være i New York. Man kan sige at vi nærmest faldet til, så der er alligevel noget der fortæller os at vi har været her længe.
I dag var det egentlig Johans sidste dag i New York. I morgen er han i Wisconcin(!) og lørdag skal vi hjem. Så tiden er gået. Det vi ikke har nået, når vi ikke. Det er OK for vi har nået meget. Slet ikke ligeså meget som vi gerne ville, men det er egentlig ikke overraskende. Vi har jo overhovedet ikke nået alt det vi gerne vil i London endnu!
Når det nu lakker mod enden er SMS på Johans US telefon endelig begyndt at virke, så I kan SMS’e på +1 347 439-4419. Johan er tilbage i NYC om en uge så det det er ikke helt for sent. Og hvad vil det i øvrigt sige at lakke?
Farfar
17/06/2011Kære Johan, hvis du har været i Millwaukee, har det nok været enten øl eller motorcykler , der trak. Vi glæder os til at se jer snart i Skagen med nyt fodtøj, der passer godt på stranden. kh Farfar
Johan
17/06/2011Det er desværre hverken øl eller motorcykler. Eller Millwaukee, for den sags skyld. Det er lokumsrens i Racine. Men regningerne skal jo betales! :-)
farmor
17/06/2011Kære David.
Her på mit bord ligger en meget smuk håndstrikket sweater i de fineste blå-grønne farver.
Den er strikket specielt til David af Anna, en dame på 97 år, som jeg kender, og som har et barnebarn – en voksen, som også hedder David. Anna er Johanne Drachmanns svigermor, og hun bor inde i Kartofferækkerne i samme hus som Johannae og Per. Anna strikker på livet løs,og Johanne syr strikkettøjet sammen. Jeg har foræret hende det garn, jeg måtte opgive at strikke af til Emil for 7 år siden. Jeg har sendt Anna fotoet af David på katte-karusselen, som ganske vist ikke står særlig skarpt i min udsksrift-udgave, men hans glimt i øjet er ikke til at tage fejl af.
Jeg glæder mig til at overbringe David gaven når han kommer til Danmark.
Rigtig god rejse hjem. Vi glæder os så meget til at se jer.
Kærlig hilsen Farfar og Farmor.