David har jo været hjemme med chickenpox, så det er et stykke tid siden det har været mor-og-Jakob-dag. Men vi tog revanche i dag, for faren havde mulighed for at tage senere på arbejde så det udviklede sig til mor-far-og-Jakob-dag – i hvert fald den første del af dagen.
“Pølsebarnet er i nursery” sagde Jakob, og så gik vi på cafe. Vi har en dejlig Le Pain de Quotidien lige ovre på den anden side af gaden hvor Jakob elsker at sidde i det store vindue og kigge på biler. Men først skulle han lige have et par blødkogte æg!
Da faren tog på arbejde blev det rigtig mor-og-Jakob-dag, og når solen skinner betyder det en tur i parken. Over sommeren er der et par karusseller stillet op som Jakob elsker. Alle bilerne er frie og hvilken vælger Jakob?? Den pink pigebil, selvfølgelig.