Der er sikker mange af jer, der ikke vil tro det, men vi har endelig fået vores billeder hængt op i stuen!! For ca. 4½ år siden fik dem rammet ind (i dyre domme) og siden har de stået på gulvet i de fleste rum i huset. En af grundene er at vi gerne ville hænge dem på væggen, hvor vi ser fjernsyn, og det er jo ligesom ikke særlig praktisk. Vi har kigget på alle mulige andre steder, men det skulle altså helst være der.
Så løsningen var at købe et lærred til projektoren, så vi kan have billederne hængende inden under. Lærredet blev købt, men da vi helst ikke ville gå på kompromis med størrelsen på billedet var det mildest talt enormt! Så vi kunne ikke selv hænge det op. Men i dag holdt vi Davids fødselsdag, og det betød at to store mænd ville være her! Vi tog chancen og hængte billederne op i morges inden gæsterne kom. Det ser rigtig godt ud. Og Mario og Stefan nærmest konkurrerede om, hvem der var bedst til at få lærredet på, så det gik som smurt.
To billeder bag sofaen og to mere bag ved lærredet. Lærredet kører automatisk op og ned når man tænder projektoren. Det er kanon!