Anden del af Davids fødselsdagsuge gik rigtig fint i går da mor kom ned i Nursery med hjemmelavet lagkage. Ungerne var helt vilde med den, og Vicky (en af de voksne) sagde til David, at hans mor ret gerne måtte lave kage til hendes fødselsdag.
Det var ekstra sjovt, for Johan havde pludselig mulighed for at komme tidligt hjem og være med, så begge drengene fik lidt en overraskelse da hele familien var med. Selve lagkagen var dog ikke en overraskelse, for tilsyneladende havde alle ungerne spurgt hvert 10. minut om, hvornår Davids mor kom med kage.
Der var hatte og balloner og der blev sunget fødselsdagssang for Sniffelaf, og det var bare rigtig hyggeligt!