I går var det endelig tid til årets vigtigste begivenhed: Drengenes juleafslutning i Nursery!
Hvert år går mor og far og glæder sig til at være inviteret med ind i den eneste del af drengenes liv, som vi ikke automatisk er med i. Lige som de andre år var der både show og hygge. Modsat de sidste to år var Sniffelaf med i showet i år, og selvom han ikke helt kunne forstå at han ikke skulle over til mor og far, da han kom ud på scenen, var han den mest nuttede lille elf man kan forestille sig.
Grumfeldyret smed al generthed overbord og nægtede at dele mikrofonen, så da der blev sunget engelske julesange var det mest af alt solo-skrål fra Jakob. Forældrene syntes han var den mest fantastiske lille pink snowman. En snowman, som i øvrigt havde en fremtrædende rolle i krybespillet, da det var ham der viste de tre vise mænd hen til Jesus.
Alt for mange billeder nedenfor. Video følger forhåbentlig også.
Nursery jul 2010 |