Johan blev bedt om at blive en ekstra dag i New York så han kunne være med til en vigtig præsentation. Det var ikke ideelt, men gik OK. Signe tog hjem alene, og selvom det var en lidt kedelig slutning på en romantisk tur, var det ikke verdens ende for vi skulle jo bare sove på turen hjem alligevel.
Men Johan blev så bedt om at blive en dag mere til endnu en vigtig præsentation. Igen heller ikke jordens undergang for nu var han der jo. Men det betød at familien fik en meget træt far hjem fredag morgen. Der var dog rigeligt med kræfter til at lege rigtig godt med drengene. Moren lavede lasagne.
Men! Da Johan så – efter mindre end 24 i London – her til morgen skulle til Danmark til Jeppes fødselsdag gjorde det sgu lidt ondt!
Vi lovede hinanden, da vi flyttede til London, at vi ville tage til Danmark til alle de ting, der var vigtige. At Ding bliver gammel er vigtigt! Men det gjorde godt nok nas at forlade verdens to sødeste drenge, der bare ville lege med deres far!
Men det gik nu fint. Vi er allesammen vant til det, og vi ses igen i morgen, hvor vi skal hygge os til Izzy’s fødselsdag.
Men av…