Idag har vi brugt hele formidagen på nettet for at finde aktuelle boligmuligheder. Og der er bare så meget, at det er helt og aldeles uoverskueligt. Derfor har vi begrænset os til et par ejendomsmæglere, som vi synes har nogle gode muligheder. Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle udelukke potentielle muligheder på forhånd, men det er den eneste måde vi kan komme videre på. Ellers sidder vi bare foran computeren…
Vi har spurgt om vi kan få fremvist nogle af mulighederne, men vi har ikke hørt fra dem endnu. Vi håber vi kan komme ud med i hvert fald to forskellige ejendomsmæglere inden vi tager hjem på mandag.
Det foregår lidt anderledes end i Danmark. De henter os i en bil og kører os rundt til dem vi vil se. Snart, men også lidt ressourcekrævende, så derfor er det ikke sikkert at vi når så meget i denne omgang.
Derudover synes ejendomsmæglerne, at vi er for tidligt ude, for vi skal jo først bruge noget i starten af juni. Og det meste er klar nu.