I Danmark

Så er vi i Danmark. Signe har været her siden i går, men jeg er netop landet fra Paris. Det er dejligt at være her, for det betyder, at det er tid til ROSKILDE FESTIVAL!! :-)

Af indlysende grunde skal Signe ikke med, men ellers er det fuldt hold. Og vejret ser ud til at blive rigtig dejligt, så det kan næsten ikke være bedre.

Signe har været til jordemoder i dag, og alt er som det skal være. Hendes plukveer er bare fordi hun ikke kan finde ud af at slappe af. Det er måske også lidt svært i en ny by, hvor man prøver at bygge et nyt hjem, men nu står den på ferie i Danmark i en god uge før vi skal lægge sidste hånd på pakningen af vores ting, og sige farvel til lejligheden Nordre Frihavnsgade.

Det er trist at skulle af med lejligheden, men det er det hele værd. Vi har jo fået et kanon hus i London, og samtidig har vi lejligheden i Amaliegade at komme hjem til, når vi engang når der til.

Men i første omgang står den på Roskilde Festival, og så lejlighed være lejlighed!


Leave a Reply