Dejligt i Skagen

Hvor er der bare dejligt i Skagen. Det er godt at man stadig kan tage på sommerferie i Skagen selvom man er flyttet til England.
 
Skagen har en helt speciel stemning, og lyset er meget anderledes end i resten af Danmark. Man kan nok bedst forklare det som en blanding mellem augustlyset i Toscana og sommerlyset i Nordsverige. Det er helt fantastisk, og kameraet på min telefon gør det helt sikkert ikke ære!
 
Her er varmt, meget varmt, men lige akkurat til at holde ud. Det kan vi forstå er modsat det meste af landet, hvor luftfugtigheden ligger en del højere end heroppe. Det er bare dejligt! Og så er der jo altid Minien, hvis man skal have en lufetur. Selvom vi har været for dovne til at tage nogen som helst steder i dag. Vi har bare været hjemme og nydt at vi har ferie!!

Leave a Reply