Chelsea Tractor i familien

En af de helt store tidsrøvere siden vi flyttede herover har været at kigge på biler. Til stor glæde for Johan og lidt mindre for Signe. Men det har været sjovt. Nu er det imidlertid et overstået kapitel, for vi har købt en Chelsea Tractor (det lidet flatterende kælenavn for store "posh" luksus 4×4 i London)! Bilparken er blevet forøget med en megafed 2003 Range Rover 4.4 V8 Vogue i grøn med sandfarvet læder. Den er, ned til mindste detalje præcis som vi gerne vil have den.

Drømmen om en Aston Martin er slet ikke slut, men det er jo bare ikke særlig spændende at have en sportsvogn om vinteren, når man skal køre hele vejen til Danmark, og da vi idag så, at man ikke kunne sætte en lift på bagsædet, fordi den har skålsæder bagi, stod det ligesom klart hvad vi skulle gøre.

Så nu står den på 4×4 i vinter. Ud over vores bankrådgiver og min mor – som sikkert sætter pris på at vi ikke har 420HK i en sportsvogn – er jeg ret overbevist om at lille Jakob sætter pris på valget. Ud over at der rent faktisk er plads til ham – mega meget plads til ham – betyder det også, at han ikke skal nøjes med at få pixibøger i julegave.

Så til foråret må vi se om ikke familien er bedre gearet til en sportsvogn. :-) Og hvor er så den nærmeste grusgrav?


Leave a Reply